TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apples børneporno-filter udskudt på ubestemt tid

Tech-giganten har lyttet til heftig kritik og trækker i land.

Af / 03/09/2021 - 18:01
Apples børneporno-filter udskudt på ubestemt tid

I begyndelsen af august annoncerede Apple, at firmaet havde til hensigt at indbygge et slags filter mod børneporno i de kommende udgaver af virksomhedens operativsystemer til iPhone, iPhone og Mac.

Teknologien skulle så at sige screene indholdet på din Apple-enhed for kendte børnepornobilleder. Tilsvarende teknologi er forlængst implementeret hos tjenester som Gmail, Twitter, Facebook og Dropbox, men Apple havde indtil sidste måned afvist at tage lignende teknologi i brug, fordi det ville underminere den end-to-end-kryptering og heraf følgende beskyttelse af brugernes data, som hidtil har været et af Apples helt centrale forretningsprincipper.

Læs også Kommentar: Apples nye børneporno-filter er en farlig glidebane Ny Apple-teknologi, der skal beskytte børn, er en katastrofe for privatlivets fred.

Men som alle andre ville Apple naturligvis gerne beskytte mindreårige mod misbrug og bekæmpe udbredelsen af børneporno, og derfor havde tech-giganten udviklet sin egen løsning, som ifølge Apple selv skulle gøre det muligt at screene for ulovligt billedmateriale uden at sætte brugernes sikkerhed over styr.

De gode intentioner til trods fik Apples initiativ privatlivsaktivister – som bl.a. den kendte whistleblower Edward Snowden – til at gå på barrikaderne. Også undertegnede skrev en kommentar, som kraftigt kritiserede Apples tiltag.

Blandt de primære argumenter mod Apples løsning var, at firmaet i praksis havde bygget en velfungerende bagdør ind i alle deres brugeres fysiske enheder.

“I og med at teknologien – sågar i privatlivets hellige navn – ikke blot koncentrerer sig om de data, du måtte vælge at sende til andre eller placere i skyen via internettet, men faktisk fungerer lokalt på din egen enhed, har Apple i princippet skaffet sig adgang til ALLE dine data. Alt du har liggende på din mobil, tablet eller computer i hvert fald. Hvorsomhelst og nårsomhelst,” skrev jeg bl.a. og fortsatte:

“Og at det sker i en god sags tjenester forhindrer ikke såkaldt mission creep, hvor en teknologi, der i første omgang bliver implementeret med ét bestemt formål, som alle kan blive enige om at støtte, med tiden kan blive udvidet til at blive anvendt til andre formål.”

Apple har lyttet til kritikken

Og den massive kritik lader til at have virket.

I hvert fald skriver erhvervsmediet Forbes nu, at Apple har besluttet at udskyde den kontroversielle løsning på ubestemt tid.

Apple har ellers i mellemtiden forsøgt at forsvare sig med løfter om, at firmaet aldrig ville kunne finde på at anvende teknologien til andre formål, skriver Forbes. Ligesom firmaet også har afsløret, at det ville have krævet 30 træffere med børnepornofilteret på en brugers mobil, før man ville skride til handling og checke indholdet og evt. melde brugeren til politiet.

Nu har Apple imidlertid sendt følgende besked til udvalgte medier:

“Last month we announced plans for features intended to help protect children from predators who use communication tools to recruit and exploit them, and limit the spread of Child Sexual Abuse Material. Based on feedback from customers, advocacy groups, researchers and others, we have decided to take additional time over the coming months to collect input and make improvements before releasing these critically important child safety features.”

Det er derfor uklart, hvornår – om overhovedet – Apples børnepornofilter bliver installeret på din Apple-enhed.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles