TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Brændende Samsung-mobil tvang fly til evakuering

En Samsung Galaxy A21 selvantændte, lige efter at et fly fra Alaska Airlines landede i Seattle.

Af / 25/08/2021 - 20:30
Brændende Samsung-mobil tvang fly til evakuering

Mon denne historie giver sved på panden hos ingenører og marketingfolk hos Samsung?

I går kunne The Seattle Times i hvert fald rapportere, at en mobiltelefon var brudt i brand på et rutefly fra Alaska Airlines, lige efter at flyet var landet i Seattle-Tacoma International Airport.

Den brændende smartphone udviklede så meget røg, at flyets besætning iværksatte en decideret evakuering via flyets nødudgange. To passagerer måtte efterfølgende behandles for røgforgiftning på et lokalt hospital.

Og hvilken mobil var der så tale om?

Perry Cooper, en talsmand for lufthavnen i Seattle skriver i en mail til Seattle Times, at der var tale om en Samsung-mobil.

“Efter at have undersøgt sagen nøje kan jeg konstatere, at mobilen var brændt til uigenkendelighed. Men under en afhøring af mobilens ejer foretaget af lufthavnspolitiet fortalte passageren, at der var tale om en Samsung Galaxy A21.”

014 galaxya21s red front
En Samsung Galaxy A21 brød i brand og blev årsag til, at et fly fra Alaska Airlines, der just var ankommet i Seattle fra New Orleans, måtte evakueres. (Foto: Samsung)

Besætningen slukkede ilden i telefonen ved hjælp af skumslukkere og en brandsikker batteripose, der dog ikke kunne forhindre den kraftige røgudvikling.

Gårsdagens hændelser giver mindelser om Samsungs store problemer med Galaxy Note 7-modellen for fem år siden.

Efter adskillige tilfælde af Note 7-mobiler, der overophedede og gik i brand mellem hænderne på deres ejere, måtte Samsung i hast trække Galaxy Note 7 tilbage.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet