CMF by Nothing, et nyt mærke med fokus på billig forbrugerelektronik, har netop lanceret deres debutprodukter, der inkluderer smart-uret Watch Pro og in-ear hovedtelefonerne Buds Pro. CMF by Nothing er en datterselskab af teknologivirksomheden Nothing, og deres mål er at tilbyde forbrugerne teknologiprodukter til priser, der er til at betale.
CMF by Nothing Watch Pro
CMF by Nothing Watch Pro er et smart-ur med en robust aluminiumsramme, der omgiver en 1,96″ AMOLED-skærm med en opløsning på 502 x 410 pixel. Skærmen har også en lysstyrke på 600 nits og en billedopdateringshastighed på 58 Hz. En praktisk “Always-On” -funktion er også tilgængelig, så brugerne nemt kan se, hvad klokken er, uden først at skulle aktivere skærmen.
En af hovedtræk ved Watch Pro er den lange batterilevetid, fortæller CMF by Nothing. Med en batterikapacitet på 340 mAh kan uret holde strøm i op til 13 dage ved normal brug. Derudover kan uret fungere som en hands-free telefon, når det er parret med en smartphone i nærheden, takket være indbyggede højttalere og mikrofoner.
For fitnessentusiaster tilbyder Watch Pro et indbygget GPS-modul, der giver mulighed for registrering af løbeture og cykelture uden, man er nødt til at have en telefon med i lommen. Uret har også over 110 forskellige sportsindstillinger og sundhedsfunktioner som pulsmåling og måling af iltmætning i blodet.
Ud over fitnessfunktionerne har Watch Pro en række smarte funktioner, herunder en vejr-app, søvnovervågning, alarm, stopur, kamera- og musikstyring samt stemmekontrol. Med sin IP68-certificering er uret vandafvisende, men det anbefales ikke til svømning i pools.
Watch Pro fås i tre farver: sort, grå og orange. Pris og tilgængelighed forventes at blive annonceret inden for de kommende uger.
CMF by Nothing Buds Pro
CMF by Nothing har også lanceret hørepropperne Buds Pro, der leveres med et cirkulær opladningsetui og har støjreducerende teknologi, der kan reducere omgivende støj med op til 45 dB.
Buds Pro drives af dynamiske basboostdrivere og kan tilpasses brugerens præferencer ved hjælp af en equalizer i den tilhørende smartphone-app. Med aktiv støjreduktion kan hovedtelefonerne levere op til 6,5 timers afspilning, mens de uden støjreduktion kan give op til 11 timers musikafspilning på en enkelt opladning. Opladningsetuiet kan levere tilstrækkelig strøm til omkring 2,5 ekstra opladninger.
Hovedtelefonerne er udstyret med ører-genkendelsesfunktion, der automatisk sætter afspilningen på pause, når de fjernes fra ørerne. Derudover kan brugerne stoppe afspilningen ved at trykke på hovedtelefonerne. Buds Pro har en IP54-certificering, der beskytter dem mod sved og let regn, hvilket gør dem velegnede til træning og udendørs aktiviteter.
Buds Pro er tilgængelige i tre farver: sort, orange og hvid og har en pris på 3.499 INR (ca. 290 kroner) i Indien, hvor de er blevet lanceret i første omgang.
CMF Power 65W GaN
Endelig har CMF lanceret CMF Power 65W GaN, en kompakt oplader, der kan levere op til 65 watt strøm. Opladeren har to USB-C-porte og en USB-A-port og understøtter hurtigopladningsteknologier som USB-PD 3.0, QC4.0 og Samsungs PV2A.
Det er værd at bemærke, at CMF’s produkter endnu ikke er tilgængelige i Norden, men forventes at blive lanceret internationalt inden for de kommende måneder. Indtil videre kan du læse mere om produkterne her.