Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Endnu mere for pengene med OnePlus 6T

Bedre kameraer, større batteri og fingeraftrykslæser under skærmen.

Skrevet af / 31/10/2018 - 22:57
Endnu mere for pengene med OnePlus 6T

OnePlus fortsætter den høje takt på lanceringen af nye modeller. Det er kun et halvt år siden, vi fik OnePlus 6, men allerede nu er efterfølgeren OnePlus 6T her.

OnePlus 6T. (Foto: OnePlus)

På ydersiden noterer vi en lidt større AMOLED-skærm på 6,41 tommer med en opløsning på 2340 x 1080 pixel. Og i modsætning til de fleste andre nye mobiler, vi har set i år, er “hakket” – den udskæring i skærmen, hvor selfie-kameraet og sensorerne sidder – faktisk minimal på OnePlus 6T.

Minimalt hak på skærmen. (Foto: OnePlus)

På bagsiden er der ikke længere nogen fingeraftrykslæser. Den er det i stedet lykkedes at gemme under glasset på skærmen, ligesom på den nyligt præsenterede Huawei Mate 20 Pro.

Hvad der derimod er nyt på bagsiden, er de nye kameraer. Her finder vi et mere højopløst 20 megapixel kamera med bedre lysfølsomhed – hele f/1.7 – samt et på 16 megapixel med samme blændetal. Der er også arbejdet på softwaren, som nu skulle give endnu mindre billedstøj, mere præcis farvegengivelse og et større dynamisk omfang. Desuden er der tilføjet en indstilling til bedre natoptagelser samt kunstig belysning af portrætbilleder.

Dobbelt kamera, men ingen fingeraftrykslæser. (Foto: OnePlus)

På indersiden er batteriet vokset til 3700 mAh, hvilket giver 20 procent længere batterilevetid. Alligevel kan telefonen hurtigoplades til en hel dags brug på bare en halv time. Ydelsen skulle derimod være den samme, hvilket ikke er nogen ulempe, da den tidligere model var en af de hurtigste.

Med denne model følger OnePlus trenden med at skrotte hovedtelefonudgangen. Hvilket vi fik et forvarsel om, da de for nylig lancerede de glimrende trådløse hørepropper OnePlus Bullets Wireless.

(Foto: Lyd & Billede)

OnePlus 6T kommer til salg den 6. november i to farver, Mirror Black og Midnight Black, med 6-8 gigabyte hukommelse og 128-256 GB lagerplads. Priserne går fra 4.200 til 4.900 kroner.

 

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top