TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Flere Apple-værksteder i Danmark

Apple udvider iPhone-reparationstjenester i hele Europa.

Af / 13/07/2020 - 11:56
Flere Apple-værksteder i Danmark

Apple udvider sit Independent Repair Provider Program, så flere kunder kan få adgang til reparationstjenester. Med ordningen kan virksomheder af alle størrelser tilbyde reparationer af iPhone med originale Apple-reservedele.

Efter lanceringen af ordningen i USA sidste efterår har mere end 140 uafhængige reparationsvirksomheder tilsluttet sig med mere end 700 nye amerikanske afdelinger, hvor kunderne kan henvende sig, og virksomheder i Europa og Canada kan nu også tilmelde sig ordningen.

Det betyder konkret, at det bliver langt nemmere for forbrugerne at få skiftet et batteri eller en ødelagt skærm på deres iPhone på et autoriseret værksted, hvilket igen betyder, at garantien stadig gælder.

“Vi er glade for at kunne udvide vores uafhængige reparationsordning til flere steder i USA og til virksomheder i hele Europa og Canada,” siger Jeff Williams, Apples Chief Operating Officer, i en pressemeddelelse fra Apple.

Han fortsætter:

Annonce

“Når en kunde har brug for en reparation, skal vi kunne tilbyde forskellige muligheder, der ikke kun passer til vedkommendes behov, men også er en garanti for sikkerhed og kvalitet, så deres iPhone kan bruges så længe som muligt.”

Independent Repair Provider Program åbner for virksomheder i Europa og Canada

Efter en vellykket lancering i USA kan uafhængige reparationsværksteder i 32 lande i Europa og Canada nu ansøge om at deltage i Apples Independent Repair Provider Program. Der er ingen yderligere omkostninger, og uddannelsen er gratis for nye virksomheder.

Alle værksteder i ordningen har adgang til gratis uddannelse fra Apple og de samme originale reservedele, værktøjer, reparationsmanualer og diagnosticeringsmuligheder som Apple-autoriserede serviceudbydere (AASP’er) og Apple Stores.

Du kan tjekke, om et firma deltager i ordningen, på support.apple.com/repair/verify-repair-provider.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles