TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Flere nye billige mobiler fra Motorola

Den kinesiske mobilproducent lancerer tre nye billige smartphones.

Af / 24/01/2023 - 22:32
Flere nye billige mobiler fra Motorola

Det er kinesiske Lenovo, som ejer den traditionsrige mobilproducent Motorola. Og selvom firmaet på det seneste har overrasket os positivt med topmodeller som Motorola Edge 30 Ultra og markedets pt. bedste klapmobil Motorola Razr 2022, så er det i kategorien af budgetmobiler og mobiler i mellemklassen, at Motorola primært gør sine hoser grønne.

Læs også Ultra hurtig, ultra stærk Motorola Edge 30 Ultra er det mest ambitiøse produkt fra den kinesiske mobilproducent til dato. Og mobilen lever (næsten) op til forventningerne.

Nemlig i den såkaldte G-serie, hvoraf vi har testet talrige modeller. Bl.a. Motorola Moto G30, G50, G100 og G200.

Motorola har snart så mange G-modeller, at man kunne have dem mistænkt for at lede efter et slags G-punkt i markedet, og nu er kineserne klar med tre helt nye af slagsen: Motorola Moto G23, G53 og G73.

Alle tre leveres med Android 13 samt Motorolas egen brugergrænseflade My UX.

Læs også Kongen af klapmobiler er tilbage Motorola Razr 2022 beviser, at tredje gang er lykkens gang. Endelig lever Motorolas klapmobil op til sin ikoniske forgænger.

Den billigste af de tro mobiler, Moto G23, kommer med 50 Mp-hovedkamera samt et et dedikeret Macro Vision-kamera og et 125º ultravidvinkelobjektiv. Skærmen måler 6,5″ og kommer med HD+ opløsning samt 90 Hz opdateringsfrekvens.

Annonce
2023 MOTO G23 LIFESTYLE PHOTOGRAPHY
Motorola Moto G23. (Foto: Motorola)

Den billige mobil understøtter desuden 30W hurtigopladning, mens værket drives af en MediaTek Helio G85-processor.

Motorola Moto G53 5G kommer ligeledes med 50 Mp-kamera samt et “dedikeret Macro Vision-kamera til ekstreme nærbilleder,” som producenten skriver i en pressemeddelelse.

Mobilen har 5G, og under skærmen sidder en Snapdragon 480-processor, der understøttes af 4 GB RAM. Batteriet måler hele 5000 mAh, mens skærmen er på 6,5″ og byder på 120 Hz opdateringsfrekvens.

2023 MOTO G53 5G LIFESTYLE PHOTOGRAPHY 1
Motorola Moto G53 5G. (Foto: Motorola)

Den mest luksuriøse af den nye mobiltrio er Motorola Moto G73 5G, der såmænd også er blevet udstyret med et 50 Mp hovedkamera. Dertil kommer en 8 Mp ultravidvinkellinse samt et såkaldt Macro Vision-objektiv. Sidst, men ikke mindst, har mobilen også en dedikeret dybdemåler.

2023 MOTO G73 5G ATL LIFESTYLE PHOTOGRAPHY RESTAURANT CLOSE UP
Motorola Moto G73 5G. (Foto: Motorola)

Dybdekameraet gør det nemt at forvandle hverdagsbilleder til professionelt udseende portrætter, forsikrer Motorola.

Skærmen måler 6,5″ og kommer med FHD+ opløsning samt en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Under skærmen sidder en MediaTek Dimensity 930-processor til at drive værket. Som navnet antyder har også Moto G73 5G. Batterikapaciteten er på 5000 mAh.

Pris og tilgængelighed

Alle de nye produkter lander i butikkerne fra d. 1. marts.

Moto G23 vil være tilgængelig i to farver: Matte Charcoal og Pearl White til en vejledende pris på 1.599 kroner. Moto G53 5G vil være tilgængelig i tre farver: Ink Blue, Pale Pink og Artice Silver til en vejledende pris på 1.999 kroner.

Sidst, men ikke mindst, kommer Moto G73 5G i to farver, Midnight Blue og Lucent White, til en vejledende pris på 2.499 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7