Vi har allerede skrevet, at Samsung Galaxy S7 er lige på trapperne og vil blive lanceret om blot 12 dage, den 21. februar, på Mobile World Congress i Barcelona.
Officielle illustrationer har vi også set, men nu har vietnamesiske ReviewDao.vn løftet sløret for et ægte foto, der grangiveligt forestiller Samsung Galaxy S7 edge (billedet er dog forsvundet fra siden i mellemtiden).
I bunden af billedet skal man lægge mærke til adressen weibo.com, som mere end tyder på, at fotoet stammer fra Kina.
Et andet læk på et brugerforum på Sammobile har afsløret alle de officielle wallpapers til mobilens hjemmeskærme. Dem kan du se i galleriet herunder.
<
>
(Foto: Producent)