Apple har de seneste år arbejdet på at udvikle en foldbar mobil, men hvor konkurrenten Samsung forlængst har sendt flere foldbare smartphones på markedet – heriblandt de spritnye modeller, Samsung Galaxy Z Fold 4 og Samsung Galaxy Z Flip 4 – har Apple ikke travlt.
Tværtimod virker det som om, Apple ikke mener, at teknologien er klar. Og selvom de foldbare mobiler efterhånden har etableret sig som en fast kategori på markedet, har det da heller ikke været uden udfordringer for producenterne, f.eks. Samsung, der tilbage i 2019 måtte udskyde den første Galaxy Fold på ubestemt tid på grund af problemer med skærmteknologien.
Men nu er Apple muligvis tættere på at være i mål med en teknologi for foldbare skærme, som lever op til elektronikgigantens egne kvalitetskrav.
Sidste uge fik Apple i hvert fald patent på en ny løsning, der kombinerer foldbare og ikke-foldbare skærmområder samtidig med, at den foldbare skærm også skal være “selv-helende”.
Patentet, som er indleveret under overskriften “Electronic devices with flexible display cover layers“, er skrevet i typisk “patentsprog”, så det kan være lidt svært at gennemskue, hvordan den selvreparerende skærmteknologi præcis skal fungere.
Apple formulerer sig således:
“Ved betjening af en elektronisk enhed kan skærmens øverste lag blive ridset eller bulet. For at forbedre den elektroniske enheds æstetik kan det være ønskeligt at minimere ridser og buler. For at bidrage til at mindske antallet af buler, ridser eller andre ufuldkommenheder i et skærmdæklag kan skærmdæklaget indeholde et lag af selvhelbredende materiale.”
Ifølge Apple vil de foldbare dele af skærmen indeholde “et lag af elastomer”. En elastomer er et polymer-materiale med viskoelasticitet, hvilket i virkeligheden er en slags gummi. Dette er det såkaldte selvreparerende skærmelement, da elastomer er fleksibelt, men typisk vender tilbage til sin oprindelige form.
“Selvhelingen kan ske i laget af selvhelende materiale uden tilskyndelse (f.eks. når den selvhelende belægning får en bule, kan belægningens materiale udfylde bulen, selv uden ekstern indgriben). Alternativt kan den selvhelbredende proces igangsættes eller fremskyndes af eksternt påført varme, lys, elektrisk strøm eller en anden form for ekstern stimulus,” står der endvidere i patentet.
Teknologiens anvendelsesmuligheder er naturligvis ikke begrænset til foldbare mobiler. Tværtimod understreges det i teksten, at løsningen f.eks. vil kunne anvendes i en bærbar computer samt i mindre enheder såsom armbåndsur.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer