Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Galaxy AI til Galaxy Watch

Galaxy AI får nye helsefunktioner, når teknologien senere på året kommer til One UI 6 Watch.

Skrevet af / 30/05/2024 - 15:25
Galaxy AI til Galaxy Watch

Når Samsung senere på året lancerer nye produkter i Galaxy Watch-serien med One UI 6 Watch, kommer de med kunstig intelligens i form af Galaxy AI.

Og det inkluderer helt nye funktioner, idet Galaxy AI vil blive integreret med Samsung Health-app’en, skriver den koreanske elektronikgigant i et blog-indlæg.

Hensigten er at give brugeren en mere personlig og skræddersyet oplevelse. De nye funktioner omfatter bl.a. en såkaldt energiscore, som ved at kombinere forskellige sundhedsmålinger fra smart-uret skal kunne vurdere din generelle sundhedstilstand.

Læs også Disse AI-funktioner får de nye Samsung Galaxy S24-mobiler Med kunstig intelligens kan Samsungs nye Galaxy-smartphones gøre ting, de aldrig har kunnet før. Få overblikket her.

En ny AI-baseret søvnalgoritme vil give brugeren forbedret søvnindsigt, lover Samsung desuden. Udover de målinger af søvncyklus, iltniveau i blodet samt snorken, som eksisterende Galaxy Watch-enheder allerede understøtter, tilføjes nye søvnindikatorer såsom kroppens bevægelse under søvn, hjertefrekvens samt åndedrætsfrekvens.

(Foto: Samsung)

Med Galaxy AI får de nye Samsung Watch-enheder også nye fitness- og træningsfunktioner, herunder tilpassede træningszoner til løb og cykling, der hjælper med at optimere træningseffektiviteten.

Læs også AI begyndelse er svær Samsung Galaxy S24 Ultra både imponerer og skuffer, men vi glæder os allerede til Galaxy S25 Ultra, for AI er kommet for at blive.

Galaxy AI blev introduceret sammen med Galaxy S24-serien, som Samsung lancerede i januar måned. Samsung har sidenhen opdateret adskillige smartphones og tablets, så de nu også understøtter de nye AI-funktioner. Herunder Samsung Galaxy S23-serien, Galaxy Z Flip og Fold 5 samt Galaxy Tab S9-serien.

Og fra begyndelsen af maj har Galaxy Z Flip og Fold 4-, Galaxy S22- og Galaxy Tab S8-ejere takket være One UI 6 også kunnet nyde godt af den kunstige intelligens, selvom rygtemøllen tilbage i januar måned mente at vide, at Galaxy S22-enheder og ældre modeller ikke ville kunne køre Galaxy AI på tilfredsstillende vis.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Galaxy Unpacked: Kæmpe læk af Samsung Galaxy Watch

De næste Google Pixel kommer 13. august

Motorola er klar med nye medlemmer til Razr-familien

OnePlus lover premiumydelse til budgetpris

EU-planer om chatkontrol udskudt på ubestemt tid

Billigere Galaxy Watch

Huaweis efterfølger vender tilbage

Nu er Gemini Nano til Pixel 8 klar

Var dét det hele, Apple?

Nu skal budgetmobiler være lækre

Apples årlige software-opdatering

Skærmlys er ikke så skadeligt for din søvn

Scroll to Top