I sidste uge blev Instinct 2-serien, som er seneste skud på stammen i Garmins Instinct-familie, lanceret. Uret findes i størrelserne 40 mm (Instinct 2S) eller 45 mm og i flere dristige farver, som Garmin selv udtrykker det.
Efter beskrivelsen skulle uret være robust, slidstærkt og have op til fire ugers batteritid i smartwatch-tilstand. Takket være forbedret teknologi med solopladning vil Instinct 2 Solar 45 mm kunne have ubegrænset batteritid i smartwatch-tilstand under de rette forhold.
Her findes bl.a. helbreds- og søvnregistrering, stress- og pulsmåling, VO2 max og metabolisk alder. Man har sågar fået plads til en ny multisport-profil, som gør det muligt at skifte mellem forskellige aktiviteter og stadig kunne se den samlede tid og distance.
Via Garmin Pay kan man desuden fint betale med uret uden at have tegnebogen eller mobilen ved hånden.
“Instinct 2 er udviklet til at gøre sig bemærket og er for dig, som vil skille dig ud fra mængden og have mest muligt ud af livet hver dag,” siger Dan Bartel, global salgschef hos Garmin. “Instinct 2 rummer langt mere, end hvad der umiddelbart kan ses. Det findes i et utal af dristige farver, er udstyret med Garmins førende håndledsbaserede teknologi og er så meget mere end bare et smartwatch – Instinct 2 er et pålideligt værktøj, som hjælper dig til at leve dit liv på dine betingelser.”
Specialudgaver af Instinct 2:
For dig, som går særligt op i forskellige sportsgrene eller har specielle interesser, har man produceret specialudgaver af Instinct 2.
- Surf Edition: Specielt beregnet til vandsportsaktiviteter som surfing, windsurfing og kiteboarding. Her er en tidevands-widget, som holder dig opdateret om vandforholdene. Surf-udgaverne findes i Instinct 2 og Instinct 2S med eller uden solopladning.
- Tactical Edition: Tiltænkt militærpersonel og med særlige taktiske funktioner som Kill Switch, bagholdstilstand, kompatibilitet med night vision-briller, dobbelt positionsformat og aktivitetsprofilen Jumpmaster. Findes i farverne Coyote Tan eller sort.
- Camo Edition: Farverne Grafit og Mist Camo skal hjælpe dig med at smelte sammen med eller skille dig ud fra omgivelserne, alt efter hvor du befinder dig – i storbyen eller junglen.
Både Garmin Instinct 2 og Instinct 2S kan købes nu til en vejledende pris fra 2.749 kroner.