TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google arbejder på sit eget smart-ur

Google er i gang med at udvikle sit eget smart-ur til sit Wear OS 3. Og det skulle komme tidligt i 2022.

Skrevet af / 06/12/2021 - 17:53
Google arbejder på sit eget smart-ur

Skal der stå Google på dit næste smart-ur? Google står i forvejen bag gadget-styresystemet Wear OS, der ikke mindst bruges i Samsung Galaxy Watch, men de har aldrig lavet deres eget “reference” smart-ur. Ikke før nu.

Ifølge teknologiwebsitet The Verge arbejder en gruppe hos Google med at udvikle et helt nyt smart-ur. Uret udvikles i Googles Pixel-division, der står bag Pixel-telefonerne. Det er interessant, da Google allerede ejer et andet firma, der udvikler smarte ting til håndleddet. Nemlig Fitbit, som de købte tidligere på året for 2,1 milliarder USD (ca. 14 milliarder kroner).

Ifølge John Prosser fra teknologikanalen FrontPageTech bliver uret kantløst, og han har på sin kanal fremvist billeder, der angiveligt skulle være de (kommende) officielle produktbilleder fra Google.

Er dette Googles kommende smart-ur? (Foto: FrontPageTech)

Det nye smart-ur, der ventes at få navnet Pixel Watch, vil angiveligt blive lanceret i begyndelsen af 2022. Vi må i så fald krydse fingre for, at det – i modsætning til Pixel-telefonerne – også vil kunne købes på det skandinaviske marked.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mobil der kan repareres og ombygges

Efter opdatering: Pixel-mobiler kan måle om du har feber

Derfor kan du ikke længere skrue op og ned for lyden med din iPhone

Samsungs nye foldbare mobiler er et kæmpe flop

Motorola lancerer to nye prisbillige modeller i Edge-familien

Garmin fēnix får AMOLED-skærm

Nye detaljer om iPhone 16 Pro og 16 Pro Max

Årets mest lyserøde mobil

ZTE K1 Pro smart-ur til børn

Oplad alle gadgets samtidig

Oplad mobilen på fire et halvt minut

Styr mobilen med øjnene

Scroll to Top