TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Google Pixel 8a er her

Googles sommer-økonomimodel er her. Den får ny processor og software og et fuldt arsenal af AI-funktioner, men ligner ellers på mange områder sin forgænger.

Af / 07/05/2024 - 18:00
Google Pixel 8a er her

Der er gået et halvt år, siden Google lancerede sin flagskibstelefonen Pixel 8 Pro og lillebrormodellen Pixel 8. Og ligesom sidste år sender Google nu en lidt billigere mellemklassemodel på markedet halvvejs mellem generationerne.

Som sin forgænger, Google Pixel 7a, er Google Pixel 8a alt i alt en lidt skrabet variant af standardmodellen Google Pixel 8. Men til en pris, der ligger et godt stykke under listeprisen på denne.

Pixel 8a_Aloe 1 Pixel 8a_Porcelain 1 Pixel 8a_Obsidian 1 Pixel 8a_Bay 1
<
>
Google Pixel 8a kommer i fire farver. (Foto: Google)

Som de to fuldprismodeller har Google Pixel 8a den nyeste generation af Googles egen processor, Tensor G3. Der er altså lige så mange hestekræfter under motorhjelmen som på topmodellen, Pixel 8 Pro, der vandt prisen som årets high end-smartphone i 2023.

Goggle Pixel 8a får også samme arsenal af AI-baserede funtktioner som Google Pixel 8, herunder Audio Magic Eraser, der fjerner forstyrrende baggrundslyde i videoer, Magic Editor, der kan ændre på objekter i billedet, og Best Take, der gør det muligt at udvælge og kombinere de bedste udgaver af deltagerne på gruppefotos. Den får også søgefunktionen Circle to Search, hvor man kan søge ved at tegne en cirkel om det søgte på et skærmbillede.

Får Android 21

Google Pixel 8a er selvfølgelig også udstyret med Android 14. Og den vil vedblive med at være softwaremæssigt up-to-date i rekordlang tid fremover. Nemlig hele syv år. Og det gælder både for styresystemet og sikkerhedsopdateringer. Så køber du en Pixel 8a, når den kommer til salg, kan du allerede begynde at glæde dig til at køre Android 21 på den – i 2031!

Annonce
Læs også Lige så stærk som sin storebror Google Pixel 8 er den næsten perfekte kompaktmobil. Kun kamerasektionen adskiller den fra topmodellen.

Men vi har stadig at gøre med en økonomimodel, der ikke skal konkurrere alt for hårdt med prestigemobilerne fra Google. Og ud over ovenstående er det småt med opgraderinger i forhold til sidste års model. Der er stadig 64 Mp hovedkamera og 13 Mp ultravidvinkel på bagsiden. Og et 13 Mp selfiekamera. Sensoren er dog ny, men Googles repræsentanter indrømmede selv på pressekonferencen, at kamerabestykningen var “stort set uændret” på hardwaresiden.

Det samme gælder hukommelse og lager, der er henholdvis 8 GB og enten 128 GB eller 256 GB. Ligesom på sidste års model.

OLED-skærmen på 6,1″ er også meget lig Pixel 7a. Skærmopløsningen er de samme 2.400 x 1.080 pixel. Men opdateringshastigheden er nu variabel op til 120 Hz, og lysstyrken er øget til 1.400 nit (mod 1.000 nit på Pixel 7a).

Pixel 8a Obsidian Lifestyle
(Foto: Google)

Pris og tilgængelighed

Google Pixel 8a kan købes fra 14. maj. 128 GB-udgaven koster 4.299 kroner, og den med 256 GB koster 4.799 kroner.

Vi vender tilbage med en test snarest.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina