TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google Pixel Watch 2 er i Danmark

Vi blev forbigået i 2022, men nu får de skandinaviske lande adgang til det helt nye Google Pixel Watch 2.

Af / 04/10/2023 - 16:30
Google Pixel Watch 2 er i Danmark

Efter at have hørt hype og teasere i månedsvis om Google Pixel Watch måtte vi i fjor gå hjem med uforrettet sag. Men denne gang er den god nok: Googles længe ventede smart-ur kommer endelig til Skandinavien.

Uret blev, ligesom telefonerne Pixel 8 og Pixel 8 Pro præsenteret ved Made By Google-eventet, der fandt sted over alt i verden denne eftermiddag.

PXL 20231004 152907816 scaled
Nu er Pixel Watch 2 en håndgribelig realitet i Danmark. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Google Pixel Watch er interessant af flere årsager. For det første fordi brugere, der ikke er forlovede med enten Samsung eller Apple, dermed har et alternativ, der er bakket op af en stor producent. Og selv om Google i mobil- og urverdenen er underhunden.

Læs også Google vil proppe dig med Pixels Google Pixel-telefonen er bare begyndelsen. Pixel skal være en stor familie af enheder i alle størrelser. Hvis du synes, at det ligner Apple, er det næppe tilfældigt.

Pixel Watch kan bruges sammen med alle Android-mobiler med Android 9 eller nyere. Ejere af iPhone må her se sig forbigået. Hvad de sandsynligvis er aldeles indifferente overfor, så længe de kan få deres Apple Watches, som de til gengæld er ene om at kunne bruge.

30 mm i diameter

Pixel Watch 2 er med en skærmdiameter på 30 mm forholdsvis mindre end konkurrenterne fra Apple og Samsung. På en smal kontorarbejderarm som undertegnedes er det et plus at kunne få et ur, der er mindre end et kloakdæksel. Men skærmen bliver nødvendigvis mindre – og dermed sværere at læse. Opløsningen er 384 x 384 pixel (eller den ville have været det, hvis skærmen var rund).

Annonce

Skærmen er af buet glas, hvad der giver et ganske elegant og for et smart-ur ret unørdet udtryk. Uret kan kombineres med et stor udvalg af remme.

Mange funktioner kræver Fitbit-abonnement

Pixel Watch 2 er godt udstyret med sensorer. En elektrisk sensor opfanger puls og hjerterytme, mens en optisk sensor måler iltningen i blodet ved hjælp af LED-lys. Der er også en temperatursensor, der måler hudtemperaturen. Sammen med et Fitbit-abonnement kan man få adgang til søvn- og stressanalyse. Man får et seks måneders prøveabonnement ved købet. Derefter koster det 69 kroner om måneden. Det bliver interessant at se, hvor mange helsefunktioner, der i praksis kræver Fitbit-abonnement. Sensorsamlingen omfatter også en højdemåler, gyroskop og et kompas.

Pixel Watch 2 Lifestyle Stress Porcelain Stretch
Pixel Watch 2 er guf for sportsfolk og self-trackere. (Foto: Google)

Ud over at tracke træningen bruges gyrosensoren også til at detektere fald og bilsammenstød. Ganske som Apple- og Samsung-brugere længe har haft adgang til.

Hjertet i Google Pixel Watch 2 er en Snapdragon W5 Gen 1 processor, og der er 2 GB RAM og 32 GB lager. Urkassen er lavet i aluminium, som Google stolt betegner som genbrugsaluminium. Med meget små bogstaver nævnes det dog, at genbrugsaluminium kun udgør 3%.

Back Glass 1
Bagsiden er af glas, og proppert med sensorer. (Foto: Google)

Uret fås i to udgaver: En ren Wi-Fi-udgave til 3.090 kroner og en udgave, der også har 5G mobildata, til 3.490 kroner.

Batteritiden er opgivet til 24 timer med skærmen tændt konstant, og en fuld opladning tager 80 minutter.

Pas godt på dit ur!

I pressematerialet fra Google kan man se folk, der dyrker klatring og andre former for ekstremsport med et Pixel Watch 2 på armen. Den buede skæm er godt nok lavet af Gorilla Glass 5. Men ubrydelig er den ikke. Og er uheldet først ude, er der ingen anden løsning end at udskifte hele uret. Der findes nemlig ingen reservedele til reparation af et knust Pixel Watch 2. Hverken hos uafhængige mobilfiksere eller hos Google selv.

Hos Google er man opmærksom på problemet, og fejler skærmen, vil firmaet bytte uret og tage det defekte ur i laboratoriet for at finde ud af, hvad der svigtede. Hvis defekten skyldes for hård behandling, er det en anden sag, der vil blive håndteret af forhandlerne med hensyntagen til den dansk købelov. Svaret vil sandsynligvis blive en ombytningspris, men den var ikke afklaret i dag.

Pixel Watch 2 Lifestyle Climbing Sage Woven.jpg
Uret tåler meget, men lad være med at ødelægge glasset, for du kan ikke fået nyt, (Foto: Google)
Læs også Google mig i øret Det mindste medlem af familien Pixel sidder lige i øret.

Nye funktioner – men ikke nye propper

Google Pixel Buds Pro var også med ved præsentationen. Men der kommer ikke en ny udgave i denne omgang. I stedet kommer en opdatering af softwaren – som altså også kommer eksisterende ejere til gode. Den mest interessante nye funktion er conversation detection, der automatisk stopper musikafspilning og skifter til omgivelseslyd, når propperne opdager, at bæreren er i gang med at tale med nogen i sine omgivelser.

Pixel Buds Pro koster 1.700 kroner.

Pixel Buds Pro Bay 2
Pixel Buds Pro bliver ikke afløst af en ny model i denne omgang. Men der kom nye funktioner, samt nye farvevarrianter: Lyseblå og porcelænshvid.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles