TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

NYHED

Her er de nye iPhones

Apple lancerer Apple TV+, et nyt Apple Watch – og iPhone 11 Pro!

Af / 11/09/2019 - 12:15
Her er de nye iPhones

Ved Apples årlige september-event – i år ligesom sidste år på Steve Jobs Theatre uden for San Jose – lovede Tim Cook en ekstra god event. Store ord, og det er ikke godt at sige, hvad publikum i salen tænkte, da Cook så præsenterede Ann Thai.

Han introducerede Apple Arcade, en helt ny abonnementsbaseret spilbutik med over 100 spil, der kommer på App Store den 19. september. Til 39 kroner om måneden for et familieabonnement.

a2

Apple TV+

Bifaldet var lidt spredt, da demoer fra Konami og Annapurna Interactive fløj hen over det enorme lærred, men tog lidt til, da Tim Cook vendte tilbage til scenen og sagde: Apple TV+. Streaming-tjeneste for film og serier.

a3

Annonce

Jason Momoa (Aquaman og Game of Thrones), der dukkede op i den første dramaserie fra Apple TV+, høstede langt mere anerkendelse fra det kræsne publikum, som virkelig gav lyd fra sig, da Cook sagde, at man får et års gratis abonnement, hvis man køber en iPhone, iPad, Mac eller Apple TV-boks.

Ellers koster Apple TV+, der er tilgængeligt fra den 1. november, 39 danske kroner om måneden og bliver dermed en af de billigste streaming-tjenester.

a4

Endnu en iPad? Jep!

Apple-veteranen Greg Joswiak dukkede op for at fortælle om endnu en ny iPad. Denne gang en større, opgraderet version (10,2 tommer) med understøttelse af Apple Pencil.

Den er lavet af genanvendt aluminium og kommer til salg fra den 20. september. Pris? Fra 2.990 kroner med 32 gigabyte eller 4.099 kroner med mobilnetværk.

a5

 

Nyt Apple Watch

Apple Watch er ikke alene det dominerende smart-ur på markedet, det er også verdens mest solgte ur overhovedet.

Publikum troede ikke, at de skulle få et nyt Apple Watch at se, og fik en længere video med folk, der fortalte, hvordan Apple Watch havde haft betydning for deres liv – ja, i nogle tilfælde havde reddet det, idet de ville være døde, hvis ikke Apple Watch havde reageret og sendt en alarmmelding til den nærmeste lægevagt.

Altså fokus på helse, og det er jo lidt vigtigere end Spotify på smart-uret.

Men selvfølgelig havde Apple også en femte version af Apple Watch at vise frem. Med en såkaldt Altid Aktiv-skærm, altså en skærm, der er tændt hele tiden, og ikke kun når man aktiverer uret. Den nye skærm æder heller ikke nævneværdigt af batterilevetiden, som er opgivet til 18 timer.

a6

Stor jubel

Apple har opdateret flere apps, så de er bedre tilpasset skærmen, der altid er tændt, og så kommer der – langt om længe – nødopkald på alle Apple Watch 5 solgt uden for USA, som har tilslutning til mobilnetværket.

Femte generation fås i genanvendt aluminium med farverne grå og sølvgrå eller i lakeret stål med farverne guld, sort og poleret stål. Der kommer også en i titaniumgrå version og en i hvid keramik.

Det nye Apple Watch kan bestilles nu. Priserne starter ved 3.499 kroner, og uret kan købes fra den 20. september. Sandsynligvis i USA og på enkelte andre markeder først.

a7

iPhone 11

Gevinsten er næppe særlig stor, hvis man har satset penge på, at Apple ville lancere en ny iPhone. Den nye iPhone 11 har som ventet fået mere fokus på kameraet. Som vi ved, har mange mobilproducenter kameraer med langt bedre billedkvalitet, men Apple mener, at det nu er meget bedre end noget, de har lavet før.

Lad os håbe det. Kamera og billedkvalitet nævnes ofte som noget af det vigtigste, når folk skal købe ny telefon.

a8

Smørbrødslisten over funktioner er da også rimelig imponerende. 6,1 tommers retina-skærm med True Tone-farver og udvidet farverum, men også to kameraer: Et på 12 megapixel med 120 graders billedvinkel, 13 mm brændvidde og lysstyrke f/2.4 samt et på 12 megapixel med 26 mm f/1.8 og optisk billedstabilisering.

a9

Men der er mere (selvfølgelig er der det): Optisk zoom, HDR, Dolby Atmos-lyd, stereoskopisk billede til dyrefoto, højlysdomineret sort-hvid, en ny version af Apples portræteffekt og endelig en bedre Night Mode med mindre støj på billeder taget i dårligt lys.

Kameraet har også 4K 60 fps video, klassisk slowmotion, time-lapse og billedstabilisering. Desuden siger Apple, at iPhones nye A13-processor er verdens kraftigste mobilprocessor.

iPhone 11 koster fra 6.299 kroner og fås i seks farver.

a10

iPhone 11 Pro

Den nye 11 Pro er en helt anden maskine. Det er den første iPhone, der er kraftig nok til at få betegnelsen Pro. Telefonen er lavet af kirurgisk stål med glasbagside og fås i grøn (se foto), grå, sølv og guld.

Men endnu vigtigere: Skærmen er en 5,8 tommers OLED med hele 1200 nit lysstyrke og 2.000.000:1 kontrast, kaldet Super Retina XDR. iPhone 11 Pro understøtter desuden Spatial Audio Sound, Dolby Atmos, HDR10 og Dolby Vision.

Den kommer også i en større udgave med 6,5 tommers skærm, kaldet iPhone 11 Pro Max.

a11

Kameraer? Tre styk: En 13 mm f/2.4 vidvinkel med 120 graders billedvinkel, en 26 mm f/1.8 med optisk billedstabilisering og en 52 mm f/2.0 tele, også med optisk billedstabilisering.

Kameraerne har også 4K 60 fps XDR-video (højere dynamik), slowmotion, time-lapse og billedstabilisering på video.

a12t
Deep Fusion.

Dyb fusion?

Phil Schiller introducerede konceptet Deep Fusion, som er avanceret billedprocessering med maskinlæring, der tager ni billeder, før udløserknappen trykkes helt ned. De første fire og de sidste fire kombineres med en længere eksponering, og billedet sættes sammen pixel for pixel for at øge detaljeniveauet og reducere billedstøjen.

a13t
Filmic videoredigering til iPhone 11 Pro.

Efter præsentationen pralede Schiller af alle de nye redigerings-apps til iPhone 11 Pro. F.eks. Filmic, som udnytter alle tre kameraer og gør det let at vælge brændvidde fra flere optagelser fra alle objektiverne! Også frontkameraet.

Meget cool og afgjort noget, vi ser frem til at teste.

a14t
Her ses en grafisk fremstilling af nogle af funktionerne og specifikationerne.

Priser

Priserne starter på 8.899 kroner for iPhone 11 Pro og 9.799 kroner for den større iPhone 11 Max med 6,5 tommers skærm.

Pro-telefonerne kan bestilles fra fredag den 13. september kl. 14, og leveringen starter den 20. september. Pro-modellerne fås med 64, 256 og 512 gigabyte lagerplads.

iPhone XR og iPhone 8 vil stadig være i salg.

Alle fotos fra Apples pressekonference er taget fra live-streamen.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map