TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Her er nyhederne i Android 12

På Google I/O, tech-gigantens årlige udviklerkonference, er sløret blevet løftet for den kommende udgave af Android.

Af / 19/05/2021 - 00:44
Her er nyhederne i Android 12

Lige nu afholder Google en Covid 19-venlig og dermed virtuel udgave af den årlige I/O-udviklerkonference, og traditionen tro er sløret blevet løftet for nogle af de vigtigste nyheder i den kommende udgave af verdens mest udbredte mobile operativsystem, Android.

Sådan bliver Android-mobilen mere personlig

Den første store nyhed er, at Android 12 kommer i et nyt design, der er mere levende og farverigt og samtidig giver mulighed for personlig tilpasning. Således vil brugeren f.eks. kunne tilpasse hele brugerfladens farvepalet med udgangspunkt i det billede – også egne fotos – man vælger som baggrundstapet.

Android 12
(Foto: Google)

Android 12 genkender de dominerende og de komplementerende farver i billedet og tilpasser hele systemets miks af farver i menuer, ikoner, widgets og skærme, så det overordnede design fremstår sammenhængende.

Under hjelmen har Google ryddet op og forsimplet koden, så brugeroplevelsen bliver hurtigere og mere flydende. Bl.a. kræver Android 12 mindre CPU-tid for at fungere, hvilket også skal forbedre batteriets levetid.

Privat og sikker

Den anden vigtige nyhed er talrige forbedringer af sikkerheden i Android.

Annonce

Først og fremmest har Google indbygget et dashboard i Android 12, som giver brugeren det fulde overblik over, hvilke apps der har adgang til hvilke tjenester og data, samt hvornår den pågældende app sidst har haft adgang. Enhver apps tilladelser kan inddrages direkte i det nye betjeningspanel.

I de hurtige indstillinger, som man tilgår ved at trække ned fra toppen af mobilskærmen, kan man desuden lynhurtigt lukke for al tilgang til kamera og mikrofoner, ligesom Google Pay og Home nu kan tilgås direkte fra denne menu.

Android 12
(Foto: Google)

Ligesom vi kender det fra iOS 14, får Android 12 også en indikator i toppen af skærmen, der vises, når en app har tilgang til mikrofon eller kamera.

Særligt interesserede kan allerede nu downloade en betaversion af Android 12. Betaen er offentligt tilgængeligt for ejere af bl.a. OnePlus 9 Pro samt Googles egne Pixel-telefoner, der desværre ikke kan købes i Danmark.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv fundet med mobilen i ødemarken

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!