TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Huawei P40 Pro+ kommer til Sverige og (måske) Norge

Om flagskibsmodellen P40 Pro+ også kommer til Danmark er endnu uafklaret.

Af / Opdateret: 22/06/2020 - 11:55 // Først publiceret: 18.06.2020
Huawei P40 Pro+ kommer til Sverige og (måske) Norge

Huawei P40 Pro har det måske bedste mobilkamera på markedet, men mobilen lider under manglen af apps i Huaweis egen app-butik, AppGallery.

Men hvor Huawei tilbage i april måned ikke ønskede at svare på kritik af det manglende udbud af apps, er der nu delvist kommet andre boller på suppen.

På to pressekonferencer i denne uge åbnede Huawei i henholdsvis Norge og Sverige nemlig op omkring det lokale arbejde med AppGallery, og sammen med en lidt overraskende lancering af et nyt flagskibsprodukt, viser ugens arrangementer, at Huawei absolut ikke har tænkt sig at smide håndklædet i ringen.

Huawei P40 Pro+

Den store nyhed var selvfølgelig, at kinesernes absolutte topmobil, Huawei P40 Pro+, nu kommer i butikkerne i både Norge og Sverige.

P40 Pro+ blev lanceret samtidig med den almindelige P40 Pro tilbage i marts måned, men på daværende tidspunkt fortalte Huawei i både Danmark, Norge og Sverige samstemmende, at den helt dyre topmodel i første omgang ikke ville kunne købes på vores breddegrader.

Annonce

Men nu kommer den altså alligevel, og især kameraentusiaster har noget at glæde sig til.

Huawei P40 Pro+ kommer således med hele fem kameralinser, herunder to telelinser på hver 8 Mp med henholdsvis 3x og 10x optisk zoom. Hermed er kameraet perfekt til både at zoome ind på de helt nære motiver samt til at tage skarpe billeder på lang afstand.

P40 Pro Angle of back camera
Huawei P40 Pro+ understøtter helt op til 100x digital zoom – præcis ligesom Samsung Galaxy S20 Ultra. (Foto: Huawei)

Alt i alt ser kameraspecifikationerne ud som følger:

Huawei P40 Pro+
• 50 Mp UltraVision, 23 mm RYYB, f/1.9 vidvinkel med optisk billedstabilisering (OIS)
• 40 MP, 18 mm RYYB, f/1.8 ultravidvinkel
• 8 Mp, 240 mm f/4.4 tele med optisk billedstabilisering (OIS) og 10x optisk zoom
• 8 Mp, 80 mm f/2.4 tele med optisk billedstabilisering (OIS) og 3x optisk zoom
• Time-of-Flight (ToF) 3D dybdesensor

I Sverige kommer Huawei P40 Pro+ i butikkerne i løbet af juli til en vejledende pris på SEK 13 990 for en konfiguration med 8 GB RAM og 512 GB indbygget lager.

Huawei i Norge har også bekræftet, at topmodellen bliver tilgængelig på det norske marked, men præcis hvornår og til hvilken pris, ved vi endnu ikke.

Kun Huawei i Danmark lurepasser indtil videre. Direkte adspurgt svarede Maria Angelidaki Ellegaard, marketing specialist hos Huawei i Danmark, at det stadig er “til diskussion”, om Huawei P40 Pro+ vil blive tilgængelig i de danske butikker.

Huawei AppGallery

Der var til gengæld ingen konkrete nyheder om nye apps i Huawei AppGallery på de seneste par dages pressemøder. Men vi lærte dog, at Huawei i skrivende stund har 40 mennesker ansat i hele Norden, som arbejder på at etablere partnerskaber med lokale aktører for at få gjort deres apps tilgængelige i AppGallery.

AppGallery localapps
Der er allerede masser af lokale apps på plads i AppGallery, understregede Huawei i forbindelse med en pressekonference tidligere på ugen. (Foto: Peter Gotschalk)

Desuden kommunikere Huawei en meget klar målsætning: Inden udgangen af 2020 skal de 200 mest populære lokale apps i Skandinavien være tilgængelige i AppGallery. Det samme gælder de 18.000 mest populære apps på globalt plan.

Det er en ambitiøs plan, men hvis det lykkes, styrker det Huaweis position betragteligt, ikke mindst i forhold til den nuværende markedssituation, hvor forbrugerne stadig gør klogt i at styre udenom Huaweis smartphones, med mindre kameraet har absolut første prioritet.

Specifikationer

Huawei P40 Pro+
Operativsystem: Android 10 AOSP (+ Huawei EMUI 10)
Skærm: 6,58″ AMOLED 90 Hz (2640 x 1200), 441 ppi
Processor: 2,86 + 2.36 + 1,95 GHz Kirin 990 octa-core
Hukommelse: 8 GB RAM / 512 GB lager (+ Nano Memory Card 2 op til 256 GB)
Kameraer: 50 Mp f/1.9 + 40 Mp ultravidvinkel f/1.8 + 8 Mp tele f/4.4 + 8 Mp tele f/2.4 (primært) / 32 Mp f/2.3 (front)
Trådløst: 5G, Wi-Fi 5, Bluetooth 5.1, GPS, AGPS, Glonass, Galileo, QZSS
Mål og vægt: 158,2 x 72,6 x 8,95 mm / 203 g
Batteri: 4200 mAh, 40 W SuperCharge + 40 W Wireless SuperCharge

[OPDATERING 22.06.20]

Selvom Huawei i Norge torsdag d. 18. juni holdt et halvanden time langt online-pressemøde, hvoraf 15-20 minutter var dedikeret til en gennemgang af Huawei P40 Pro+, siger den norske pr-talsmand, Anders Bigseth nu, at det ikke er endeligt besluttet, om produktet vil blive lanceret på det norske marked. Vi skrev i den oprindelige artikel, at vi endnu ikke kendte en norsk pris eller lanceringstidspunkt, men gik selvfølgelig ud fra, at man ikke fra Huaweis side ville bruge tid på detaljeret at gennemgå et produkt overfor et stort antal tech-journalister, hvis ikke det var hensigten, at dette produkt nu skulle kunne købes i butikkerne. Især al den stund, at der ikke er tale om et nyt produkt, men blot den dyreste version af Huawei P40-serien, som blev lanceret i slutningen af marts. Huawei har ikke svaret på, hvorfor man i givet fald valgte at kommunikere detaljeret om et produkt, der angiveligt ikke kommer på markedet.

Fra Lyd & Billedes side regner vi stærkt med, at Huawei P40 Pro+ naturligvis kommer i de norske butikker i en nær fremtid. Men eftersom den topstyrede kinesiske virksomhed ikke selv har udmeldt en lanceringsdato, har den norske pr-chef været tvunget til at reagere på vores historie.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map