Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPad Pro er en realitet

Steve Jobs roterer i sin grav. Apple har netop lanceret en ny tablet, man kan bruge med en pen!

Skrevet af / 09/09/2015 - 21:15
iPad Pro er en realitet

iPad’en var ikke Apples første tablet. I 90’erne solgte firmaet en tablet ved navn Newton, som kom med en pen – eller stylus, som det også kaldes – og da Apple-stifter Steve Jobs vendte tilbage til firmaet i 1997, var noget af det første han gjorde at tage livet af Newton. Da den første iPhone blev lanceret i 2007 blev den præsenteret på en slide, hvorpå der stod: “Who wants a stylus?” Senere er han blevet citeret for at sige: “It’s like we said on the iPad, if you see a stylus, they blew it!”

"Who wants a stylus?" Sådan spurgte Steve Jobs ved lanceringen af den første iPhone i 2007. Nu ser det ud til, at Apple gerne vil have en stylus! Foto: Apple
“Who wants a stylus?” Sådan spurgte Steve Jobs ved lanceringen af den første iPhone i 2007. Nu ser det ud til, at Apple gerne vil have en stylus! Foto: Apple

Nej, Steve Jobs var absolut ikke nogen stor fan af pennen som måde at betjene en tablet- eller mobilskærm på, så vi må gå ud fra, at han lige nu roterer heftigt i sin grav! For Apple har netop lanceret iPad Pro. En forstørret iPad med 12,9” skærm, hvortil der findes to centrale tilbehørsprodukter: Smart Keyboard og Apple Pencil!

Apple Pencil er en stylus, til iPad Pro! Hvad ville Steve saget? Foto: Apple
Apple Pencil er en stylus til iPad Pro! Hvad ville Steve saget?
Foto: Apple
iPad Pros skærmopløsning er på 2732 x 2048 pixel, hvilket giver samme pixeltæthed som på iPad Air 2. Foto: Apple
iPad Pros skærmopløsning er på 2732 x 2048 pixel, hvilket giver samme pixeltæthed som på iPad Air 2. Foto: Apple

Den 12,9” store skærm har en opløsning på 2732 x 2048 pixel, hvilket giver iPad Pro en pixeltæthed på 264 ppi (pixel per tomme) – altså den samme billedkvalitet som på iPad Air 2.

Skærmen er lige så høj, som iPad Air 2-skærmen er bred, og dermed kan almindelige iPad-apps køre i fuld størrelse på iPad Pro, mens der stadig er plads til endnu en app ved siden af ved hjælp af den nye multitasking split screen-funktion, som kommer til iPad med iOS 9.

Tim Cook præsenterer iPad Pro. Foto: Apple
Tim Cook præsenterer iPad Pro. Foto: Apple

Nuvel, tilbage til Apple Pencil. Der er nemlig en mening med galskaben. Under præsentationen forklarede Apple, hvordan skærmen på iPad Pro er udviklet til at kunne registrere meget nøjagtigt, hvor hårdt man trykker med pennen, hvilken vinkel den har i forhold til skærmen, etc., og firmaer som Microsoft og Adobe kom på scenen for at demonstrere nye apps til iPad Pro, som drager nytte af Apple Pencil.

Foto: Apple
Foto: Apple

Produktivitet og kreativitet var nøgleord, som det for eksempel blev demonstreret med den nye Adobe-app, Photoshop Sketch, som lader tegnere og illustratorer tegne direkte på skærmen og skifte lynhurtigt til andre Adobe-apps, hvor illustrationen umiddelbart kunne integreres. Også Microsofts nye Office-pakke til iPad bød på masser af funktioner baseret på Apple Pencil.

Microsoft ved en Apple-lancering? Jeps! Foto: Apple
Microsoft ved en Apple-lancering? Jeps! Foto: Apple

iPad Pro kommer med en spritny 64-bit A9X-processor, som er 1,8 gange hurtigere end den A8X-processor, som sidder i iPad Air 2 – eller hele 22 gange hurtigere end processoren i den allerførste iPad, som Apple lancerede for godt fem år siden. Vægten er på blot 712 gram, mens iPad Pro måler blot 6,9 mm i tykkelsen – altså en lille smule mere end iPad Air 2, der måler 6,1 mm på samme led.

Med sine 6,9 mm er iPad Pro en smule tykkere end iPad Air 2. Foto: Apple
Med sine 6,9 mm er iPad Pro en smule tykkere end iPad Air 2. Foto: Apple

Batteritiden er på ti timer, og iPad Pro byder herudover på et 8 MP kamera, 4G/LTE og 802.11 ac – og ikke mindst Touch ID-fingeraftrykslæser. Den kommer i tre versioner med henholdsvis 32, 64 og 128 GB indbygget lager, som koster henholdsvis 799, 949 og 1.099 USD, mens et Smart Keyboard kommer til at stå dig i USD 169. Lidt overraskende følger Apple Pencil ikke automatisk med iPad Pro, men skal købes som tilbehør for USD 69. Danske priser kender vi endnu ikke, men iPad Pro rammer butikkerne til november.

Adobe præsenterer nye apps til iPad Pro. Photoshop Sketch er nærmest baseret på Apple Pencil. Foto: Apple
Adobe præsenterer nye apps til iPad Pro. Photoshop Sketch er nærmest baseret på Apple Pencil. Foto: Apple

Udover iPad Pro lancerede Apple også iPad mini 4. Den er magen til den eksisterende iPad mini 3, men har de samme specifikationer – herunder processorkraft – som iPad Air 2. Den gamle iPad mini udgår som begyndermodel, og iPad mini 2 er herefter den mindste og billigste iPad i sortimentet.

Apple Pencil. Foto: Apple
Apple Pencil.
Foto: Apple
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top