TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Kæmpe læk: Sådan bliver Samsung Galaxy Tab S7 Plus

Gigantisk batteri, større skærm.

Af / 09/07/2020 - 17:51
Kæmpe læk: Sådan bliver Samsung Galaxy Tab S7 Plus

Samsung har inviteret til en virtuel Galaxy Unpacked-pressekonference d. 5. august. Her regner vi med at se bl.a. den nye Samsung Galaxy Note 20-serie og en ny udgave af Samsung Galaxy Watch.

Og så er der Samsung Galaxy Tab S7 og S7 Plus – to nye Android-tablets, der skal tage kampen op mod Apples populære iPad- og iPad Pro-modeller.

Allerede i juni måned lækkede Twitter-brugeren @OnLeaks tilsyneladende officielle illustrationer af Galaxy Tab S7, og nu er turen så kommet til specifikationerne.

Dog er det den store Tab S7 Plus-model, hvis specifikationer nu er blevet afsløret af websiden Sammobile.com, der hævder at have oplysningerne fra “pålidelige kilder”.

Ifølge de lækkede oplysninger kommer Samsung Galaxy Tab S7 Plus med 12,4″ AMOLED-skærm og en skærmopløsning på 2800 x 1752 pixels (267 ppi). Skærmen vil understøtte Samsungs S-Pen, der i øvrigt kommer med Bluetooth, så den kan bruges som fjernbetjening.

Under skærmen finder vi en Snapdragon 865+ processor samt enten 6 GB eller 8 GB RAM samt 128 GB eller 256 GB indbygget lager. Tabletten kommer selvfølgelig med 5G.

De lækkede illustrationer viser ikke Galaxy Tab S7 Plus, men derimod den mindre Tab S7, der kommer med 11″ skærm. (Foto: @OnLeaks)

Det vilde er dog batteriet, som ifølge Sammobile.com er på hele 10.090 mAh. Angiveligt kommer Tab S7 Plus også med 35W hurtigopladning, så det ikke tager en halv dag at oplade det store batteri.

Hvis rygterne holder stik, så vil den kommende Samsung Galaxy Tab S7 Plus kunne give Apples aktuelle iPad Pro kamp til stregen, både når det gælder batterilevetid, skærmstørrelse og processorkraft. Om prisen også bliver derefter, ved vi mere om efter d. 5. august.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Kæmpe læk: Sådan bliver Samsung Galaxy Tab S7 Plus”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles