I slutningen af oktober blev LG’s bøjede smartphone, LG G Flex, offentliggjort via en pressemeddelelse, der kunne fortælle at modellen lanceres I Korea i løbet af november. I forrige weekend kom operatøren Orange også ud med en meddelelse om at modellen kommer til Europa i løbet af februar 2014.
LG kan nu bekræfte, at LG G Flex er planlagt til at blive lanceret i Norden i begyndelsen af 2014. Mere specifikke oplysninger omkring den præcise lanceringsdato samt pris kender vi dog endnu ikke.
Udover at LG G Flex er bøjet, så er en anden stor nyhed endvidere, at bagsiden har en ”Self Healing” funktion.
Fra pressemeddelelsen lyder det således: ”Among the several new technologies, the LG G Flex is the first smartphone to apply a “Self Healing” coating on the back cover. The elastic coating has the ability to recover from the daily wear-and-tear scratches and nicks that un-cased smartphones are likely to receive, keeping the G Flex looking newer longer.”
Ny video viser Self Healing funktion
LG har nu officielt lanceret en video, der viser Self Healing-funktionen, ved at en metalbørste føres frem og tilbage over bagsiden på telefonen. Man ser tydeligt, hvordan ridserne forsvinder på få sekunder. Desuden demonstrerer videoen telefonens holdbarhed, når man udsætter den for vægt. Eksempelvis sætter en person sig på telefonen, hvorefter den bliver flad. Derefter ses det, hvordan telefonen genvinder sin kurvede form, når trykket slippes uden at have taget skade.
Se videoen her: