Den kinesiske mobilproducent Oppo har samme ejer som OnePlus, og det er ikke sjældent, at ny teknologi fra Oppo-mobiler senere finder vej til OnePlus’ nyeste modeller.
I givet har vi måske noget at glæde os til her i Danmark, hvor OnePlus efterhånden har bidt sig fast i markedet.
Oppo har nemlig i dag lanceret en kablet oplader med 125W såkaldt Flash Charge. Samtidig er firmaet klar med en 65W trådløs oplader.
I et tweet indeholdende en video (se herunder) demonstrerer Oppo, hvor hurtigt den nye lader kan oplade en smartphone med 4000 mAh batteri – og hvordan temperaturen udvikler sig under opladningen. Opladningen fra 0 til 100% tager i alt 20 minutter, mens Flash Charge kun skal bruge fem minutter på at oplade batteriet fra 0 til 41%!
Here’s a first look at 125W Flash Charge technology in action. It can fully charge a 4,000mAh battery in 20 minutes. 🤯 #FlashForward pic.twitter.com/EWtfGcsL4m
— OPPO (@oppo) July 15, 2020
Hele ti sensorer samt en sikring sørger for, at temperaturen ikke stiger for meget. Selve opladningen sker via tre parallelle ladebaner, så belastningen af batteriet fordeles over flere zoner.
Den nye trådløse AirVOOC-lader skal bruge en halvanden time på at oplade det samme 4000 mAh batteri. Præcis som OnePlus’ trådløse 30W Warp Charge 30 er Oppos nye oplader bagudkompatibel med Qi-standarden, så den også kan oplade mobiler, der ikke understøtter den nye Flash Charge-standard.
Oppo har endnu ikke lanceret en smartphone, som understøtter den nye opladningsteknologi.
Og de har vist lige købt mange aktier i flere batteri virksomheder da de regner med at salget at batterier vil stige voldsomt 😉