TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Meldinger om beskadigede skærme på Google Pixel Fold

Har Google taget munden for fuld med sin foldbare mobiltelefon? De første kunder har allerede rapporteret om store problemer med skærmen.

Af / 02/07/2023 - 12:26
Meldinger om beskadigede skærme på Google Pixel Fold

Det er ikke altid nemt med skærme på foldbare mobiler. Det fandt Samsung ud af i 2019, da man i sidste øjeblik måtte udskyde lanceringen af det, der skulle have været den første kommercielt tilgængelige foldbare mobiltelefon. De første testere af Samsung Galaxy Fold rapporterede, at skærmene gik i stykker næsten med det samme. Nu ser Google ud til at have oplevet det samme problem, men med den forskel, at de faktisk begyndte at sælge telefonen tidligere på ugen. Måske skulle de have ventet, til tech-medierne havde fældet dom?

Først var der anmelderen på websitet Ars Technica, som efter fire dage fandt skærmen helt ubrugelig, på trods af at den end ikke havde været med på nogen form for hård brug. Tilsyneladende går skærmbeskyttelsen ikke helt ud til kanten, og der havde samlet sig noget snavs imellem. Det betød, at OLED-panelet blev punkteret, da mobilen blev foldet sammen, og de to halvdele blev presset mod hinanden.

Læs også Samsung Galaxy Fold udskudt på ubestemt tid Du skulle kunne have bestilt den fra på fredag, men nu har Samsung droppet lanceringen i sidste øjeblik.

Og nu er telefonen allerede tilgængelig for forbrugerne. Det kan man se på Reddits diskussionsforum om Pixel-mobiler. En bruger rapporterer om skader i samme område som Ars Technica, selvom skærmen (endnu) ikke er gået i stykker. En anden bruger fik den frygtede lyserøde linje på tværs af skærmen på første dag. Det var også et problem for Samsung Galaxy Z Fold 3, som ZDNet oplevede på første hånd. En anden køber fortæller, at han kun nåede at åbne telefonen tre gange, før skærmbeskyttelsen begyndte at løsne sig.

Indtil videre er den eneste reaktion fra Google, at de fortæller The Verge, at “vi anbefaler alle, der har et problem, at kontakte kundesupport for en nærmere undersøgelse”.

Annonce

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7