Min fotostream (My Photo Stream) er en forgænger til iCloud Photos, hvor man havde adgang til sine 1.000 seneste billeder på sin iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Den har hidtil levet parallelt med iCloud Photos, hvor fordelen har været, at billederne ikke tog plads op på iCloud. Men nu rydder Apple op i fototjenesterne og nedlægger Min fotostream.
Apple meddeler, at det efter 26. juni 2023 ikke længere er muligt at uploade billeder til Min fotostream. En måned senere, den 26. juli, lukkes tjenesten helt ned. Du har altså dette tidsrum til at redde de billeder, som udelukkende ligger i fotostreamen.
For at redde dine billeder på din bærbare Apple-enhed, gå til Fotos > Album > Min Fotostream. Markér billederne og vælg Del > Gem fotos. På din Mac åbner du Fotos og fotoalbummet Min Fotostream. Vælg billederne, og træk dem over i dit fotobibliotek i stedet.
Her finder du mere detaljerede instruktioner, heriblandt at komme i gang med iCloud Photos.
Læs også:
iOS 16 – En lille opdatering med et hav af nyheder
Der er et nyt styresystem på vej til din iPhone. Forvent ingen revolutioner, men masser af nye funktioner.