TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Motorola Edge 50 mobilerne er her

Med de tre modeller Fusion, Pro og Ultra spænder Motorola vidt prismæssigt.

Af / 16/04/2024 - 15:39
Motorola Edge 50 mobilerne er her

Den nye serie har fokus på design, fotografering og selvfølgelig AI. Motorola fremhæver også, at telefonerne er valideret af Pantone, hvilket betyder, at både kamera og skærm gengiver farver på en naturlig måde.

2024 motorola edge 50 ultra NORDIC WOOD2
Foto: Motorola

Topmodellen i serien er Motorola Edge 50 Ultra, som på indersiden selvfølgelig er udstyret med den nyeste Snapdragon 8s Gen 3, op til 16 GB hukommelse og op til 1 TB lagerplads. Skærmen er en 6,67-tommers pOLED, og kamerasystemet kan bryste sig af et 50 Mp hovedkamera, en 50 Mp vidvinkel og en 64 Mp tele med 3x zoom. Ved hjælp af både egne og Googles AI-funktioner skulle billederne blive bedre end nogensinde. Batteriet er på 4.500 mAh og oplades med hele 125 watt, hvilket skulle give en dags brug efter fire (!) minutters opladning. Den fås i både vegansk læder og træ!

IMG 2771 scaled 1
(Foto: Jonas Ekelund, L&B Home)

I midterfeltet er Motorola Edge 50 Pro, som er udstyret med Snapdragon 7 Gen 3-processor, 12 GB hukommelse og op til 512 GB lagerplads. Kamerasystemet har et 50 Mp hovedkamera med en imponerende f/1.4 blænde, 13 Mp vidvinkel og en 10 Mp tele med 3x zoom og optisk billedstabilisering. Også Pro har fotoforbedring med AI. Skærmen er en 6,7-tommer pOLED med HDR10+. Den oplades ligeledes med 125 watt!

Design IP68
Foto: Motorola

Den mest overkommelige prismæssigt er Motorola Edge 50 Fusion, som nøjes med en Snapdragon 7s Gen 2, men har IP68 vandresistens. Også den har et 50 Mp hovedkamera med optisk billedstabilisering og en 13 Mp vidvinkel, men ingen tele. Skærmen er en 6,7 kantløs pOLED-skærm og har en opdateringshastighed på op til 144 Hz, så der opnås flydende bevægelse.

Pris og tilgængelighed

Motorola Edge 50 Ultra bliver tilgængelig i slutningen af maj til 8.699 kr.

Annonce

Motorola Edge 50 Pro fås nu til 5.290 kr.

Motorola Edge 50 Fusion kommer i begyndelsen af maj til en pris på 3.499 kr.

Vores test af Motorola Edge 50 Pro kommer snart!

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet