TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nu er Samsung One UI 7 tilgængelig i betaversion

Fokus er på AI og nyt design.

Af / 06/12/2024 - 13:21
Nu er Samsung One UI 7 tilgængelig i betaversion

Med adskillige måneders forsinkelse har Samsung officielt løftet sløret for betaversionen af One UI 7, den nye brugerflade til firmaets Galaxy-mobiler baseret på Android 15. Opdateringen, som nu rulles ud til Galaxy S24-serien, byder bl.a. på et helt nyt design samt flere nye Galaxy AI-funktioner.

Den mest iøjnefaldende nyhed er ‚Now Bar‛, et nyt notifikationssystem kraftigt inspireret af iPhones Dynamic Island. Now Bar viser relevante aktiviteter på låseskærmen, herunder timere, musikafspilning og andre vigtige informationer, uden at brugeren behøver at låse mobilen op.

Samsung Mobile One UI 7 Beta Program in Select Markets main3 Final
(Foto: Samsung)

I det hele taget har Samsung med One UI 7 foretaget betydelige visuelle ændringer i brugerfladen, der er blevet totalt redesignet med nye ikoner, mere strømlinede widgets og en forbedret låseskærm. Formålet er at skabe et mere overskueligt og brugervenligt interface, skriver Samsung i et blog-indlæg om den nye betaversion.

Samsung Mobile One UI 7 Beta Program in Select Markets main5 Final
(Foto: Samsung)

Kamera-app’en har fået særlig opmærksomhed med en komplet omorganisering af knapper, tilstande og kontrolmuligheder. I Pro Mode er layoutet forenklet, hvilket skal give brugerne mere præcise indstillingsmuligheder. Bl.a. skal en ny zoomkontrol i Pro-videotilstanden give mulighed for jævne og kontrollerede zoom-overgange.

Læs også Nyhed: Android 15 og One UI 7 lanceres sammen med Galaxy S25-serien Beta-versionen rulles dog allerede ud til udviklere i løbet af november måned.

AI

Og selvfølgelig kommer One UI 7 også med nye AI-funktioner. Det er trods alt 2024!

Annonce
Samsung Mobile One UI 7 Beta Program in Select Markets main1 Final
(Foto: Samsung)

De nye Galaxy AI-funktioner indbefatter bl.a. nye skriveværktøjer, nu kan opsummere tekster, kontrollere stavning og grammatik samt generere tekst. Brugerne kan desuden markere og kopiere tekst på tværs af forskellige apps.

Samsung Mobile One UI 7 Beta Program in Select Markets main2 Final
(Foto: Samsung)

En anden nyhed er muligheden for at få transkriberet opkald på 20 forskellige sprog.

Tilgængelighed

Betaprogrammet starter i december i udvalgte lande som USA, Sydkorea, Storbritannien, Indien, Tyskland og Polen og er i første omgang tilgængeligt for brugere af Samsung Galaxy S24, Galaxy S24+ og Galaxy S24 Ultra.

Læs også Nyhed: Samsung Galaxy S25 Ultra sætter ydelsesrekord Benchmark-resultater viser, at Samsungs næste flagskib er mere kraftfuldt end iPhone 16 Pro.

Den officielle lancering – ifølge Samsung med yderligere AI-funktioner – er planlagt til første kvartal af 2025. Formentlig bliver den kommende Galaxy S25-serie det første officielle Samsung-produkt med One UI 7-brugerfladen installeret.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu kommer Samsung One UI 7

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip