TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Nu kan Google Lens identificere dine hudproblemer

Har du et underligt udslæt eller en hudirritation, kan Google Lens nu hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er.

Af / 21/06/2023 - 12:32
Nu kan Google Lens identificere dine hudproblemer

Google Lens har længe været et godt værktøj til at identificere det, du kigger på. Hvilken slags blomst er det? Hvilken hunderace er det? Hvad hedder det monument, du står foran på feriemålet? Bare tag et billede, så finder Google svaret. Og nu er der kommet et nyt anvendelsesområde.

Google Lens skin conditions

Når man pludselig finder pletter, rødme eller udslæt, kan det være lidt svært at beskrive dem med ord, så man kan google sig frem til, hvad det kan være. Derfor har Google Lens nu fået en funktion, der leder efter hudproblemer. Bare tag et billede af hudlidelsen, så får du lignende billeder at sammenligne med og forhåbentlig en beskrivelse af, hvad det er.

Google understreger, at dette kun er en informativ tjeneste og ikke skal opfattes som en diagnose. Hvis du er bekymret, skal du selvfølgelig søge læge. Tjenesten siges også kun at fungere i USA, men vi fik ret gode resultater, da vi afprøvede den.

dermassist
Illustration: Google

Betydeligt mere interessant og potentielt mere præcist er et lignende projekt fra Google Health, kaldet DermAssist. Her er det lige omvendt, det er ikke tilgængeligt i USA, men godkendt som Class 1 Medical Device i EU! Det er stadig i testfasen, men man kan melde sig frivilligt til at afprøve værktøjet.

Annonce

Google Health DermAssist finder du her.

Her er en video fra Google IO, hvor de fortæller om tjenesten:

 

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Google præsenterer Android 16 d. 13. maj

CMF Phone 2 Pro lanceret

Årets Motorola-modeller er her

Holdbar tablet og mobil fra Samsung

Sådan ser Pixel Watch 4 ud

Sporingstag til alle

Trumps told får Apple til at hente 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA

OnePlus Watch 3 kan købes nu

Spørg din smartphone om hvad du ser

Prisvenlig Samsung-tablet

Motorola lancerer første mobil i ny Edge 60-serie

Google Maps: Dine skærmbilleder bliver automatisk til feriemål