TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ny AI-Pin udfordrer smartphones

Humane AI Pin kan købes fra i dag i USA.

Af / 16/11/2023 - 15:13
Ny AI-Pin udfordrer smartphones

Startup-virksomheden Humane, grundlagt af to tidligere Apple-medarbejdere, har i dag officielt lanceret den såkaldte AI Pin – en lille, bærbar enhed, der har til formål at erstatte den traditionelle smartphone.

Humane AI Pin er en kompakt og skærmløs enhed, som måler mindre end fem centimeter på hver side. Den fastgøres til tøjet ved hjælp af en magnet, der også fungerer som et nemt udskifteligt batteri, og bæres i brysthøjde.

Humane AI Pin
(Foto: Humane)

Enheden har ingen skærm, men betjenes i stedet via stemmekommandoer eller håndbevægelser. Desuden spiller det indbyggede kamera en særlig rolle som det, man kunne kalde den kunstige intelligens’ øje, idet softwaren i AI Pin er i stand til at genkende objekter.

Ved lanceringen for få dage siden (som du kan se i sin fulde længde i videoen under artiklen) blev denne funktion demonstreret af Humanes medstifter, Imran Chaudhri, der holdt en en håndfuld mandler op foran linsen og spørge, hvor meget protein de indeholdt. Svaret lød på “15 gram,” hvilket var det præcis rigtige svar baseret på mængden. Efterfølgende viste Chaudhri AI Pin en bog og lod den bestille den online.

Humane AI Pin
(Foto: Humane)

Humane AI Pin er også i stand til at oversætte samtaler i realtid, f.eks. mellem engelsk og spansk.

Annonce

Når kameraet og den indbyggede mikrofon er tændt, lyser en tydelig indikator øverst på enheden, så ingen er i tvivl om, at AI Pin nu optager, hvad der foregår omkring den.

Sidst, men ikke mindst, er der også en lille projektor indbygget i AI Pin. Holder brugeren hånden foran projektoren, vises oplysninger, såsom klokkeslæt, vejrinformation og den aktuelt afspillede musik. Enheden, der også kan tilsluttes trådløse høretelefoner, giver adgang til musikstreamingtjenesten Tidal.

Læs også Samsung satser på AI Næste Samsung-mobil vil have væsentlige AI-funktioner.

Pris og tilgængelighed

I første omgang lanceres Humane AI Pin kun i USA, hvor den koster USD 699 og kan købes fra i dag. Blandt investorerne i Humane er bl.a. OpenAI-chef Sam Altman.

Introducing Humane Ai Pin from Humane, Inc. on Vimeo.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Ny AI-Pin udfordrer smartphones”

  1. Hej,
    spændende produkt, som det kunne sjovt at teste. Det store spørgsmål er dog Hvornår kommer den til DK, alternativt, kan en enhed købt i USA bruges i DK?

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!