TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny billig-tablet fra Samsung

Den koreanske elektronikgigant har netop lanceret tredje generation af deres Android-baserede 7”-tablet.

Af / 29/04/2013 - 15:49
Ny billig-tablet fra Samsung

Samsungs seneste tablet-lancering var i Note-serien. Galaxy Note 8.0 blev præsenteret i februar på Mobile World Congress i Barcelona, og med en pris på mindst 3.400 kroner for Wi-Fi modellen var der tale om et produkt i den dyre ende.

Anderledes forholder det sig med nye Samsung Galaxy Tab 3 7”, der næppe kommer til at koste mere end forgængeren, Samsung Galaxy Tab 2 7”, som i øjeblikket kan købes for cirka 1.500 kroner for den mindste model med 8 GB lager og Wi-Fi. Nogen officiel pris for Galaxy Tab 3 7” kender vi dog ikke endnu.

Til gengæld kender vi alt til den nye tablet-computers specifikationer. Der er tale om en lille opgradering af 2’eren, som kom med Android 4.0 (ICS), 8 GB lagerplads og 1 GHz dual-core processor. Samsung Galaxy Tab 3 7” kommer således med Android 4.1 Jelly Bean og 1,2 GHz dual-core processor, og så vil Galaxy Tab 3 kunne fås enten med 8 GB lagerplads ligesom forgængeren eller i en lidt dyrere version med 16 GB lagerplads. Begge versioner vil kunne opgraderes med op til 64 GB ekstra lager via microSD.

gtabgalaxy-tab-3-7-inch003wifimat

Her er de komplette specifikationer:

Annonce

Operativsystem: Android 4.1 Jelly Bean
Processor: 1,2 GHz dual-core
Skærm: 7” TFT 1024 x 600 pixels (169 ppi)
Kamera: 3 MP + 1,3 MP front
Hukommelse: 1 GB RAM / 8 eller 16 GB lager (+ op til 64 GB via microSD)
Trådløs: Wi-Fi (a/b/g/n) Wi-Fi Direct, BT 3.0, HSPA+ (kun 3G-model)
Mål: 111.1 x 188.0 x 9.9mm
Vægt: 302g(Wi-Fi), 306g (3G)
Batteri: 4.000 mAh

Wi-Fi-modellen kommer globalt på markedet i maj måned, mens 3G-udgaven, der også vil kunne bruges som mobiltelefon, kommer til juni.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map

Første mobiler med Snapdragon 8 Elite

Hey, Google - er der en app for mig?

OxygenOS 15 er nu tilgængelig

Snart kan du fjerne App Store fra din iPhone