TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nyeste foldbare Galaxy-modeller sælger dårligt

Færre end 300.000 eksemplarer af Samsung Galaxy Z Fold 6 solgt på verdensplan.

Af / 30/08/2024 - 12:12
Nyeste foldbare Galaxy-modeller sælger dårligt

Foldbare smartphones er ikke specielt populære på vores breddegrader, hvor de blot udgør få procent af det samlede mobilmarked. I asiatiske lande som Kina og Sydkorea er foldemobiler som Samsungs Galaxy Z Fold- og Galaxy Z Flip-serier væsentligt mere populære.

Læs også Samsung Galaxy Z Fold 6 er en smartphone til de få Samsung Galaxy Z Fold 6 forfiner den foldbare formfaktor med bedre skærm, hurtigere ydelse og AI. Men den koster derefter.

Derfor må det være en streg i regningen for den koreanske elektronikgigant, at salget af Samsungs nyeste foldbare flagskibsmodel, Galaxy Z Fold 6, åbenbart er ganske elendigt. Det hævder i hvert fald X-brugeren Ice Universe, der plejer at være en pålidelig kilde, når det gælder intern sladder fra den koreanske mobilproducent.

Således skal Samsung i de første to uger, efter Galaxy Z Fold 6 kom på markedet, blot have solgt 270.000 enheder af den foldbare smartphone, hvilket er mindre end hvad forgængeren solgte.

Annonce

Sidste år solgte Samsung 700.000 eksemplarer af Galaxy Z Flip 5 inden for de første par uger efter lanceringen, mens salgstallet for Galaxy Z Fold 5 var 300.000 enheder. Og det vel at mærke alene i Sydkorea.

Dermed er et globalt salgstal på 270.000 enheder af Galaxy Z Fold 6 ikke noget godt tegn for Samsungs store satsning på foldbare smartphones.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7