Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Så er Windows 10-telefonerne her

De nye smartphones og tablets med Windows 10 kan købes fra december. Vi var med ved præsentationen.

Skrevet af / 30/10/2015 - 16:30
Så er Windows 10-telefonerne her

Windows 10 er ikke bare et fremragende styresystem til pc’er. Det virkelig smarte begynder først nu, for nu kommer nemlig de smartphones og tablets, der understøtter Windows 10, hvilket betyder, at man vil kunne bruge de samme programmer på alle sine enheder. Ikke bare mobile udgaver, men de selv samme programmer.

Imens Windows 10 i pc-udgaven kom i juli, og allerede bruges på mere end 110 millioner computere, rulles mobiludgaven ud nu. De første “indfødte” smartphones og tablets med Windows blev præsenteret i begyndelsen af oktober, og de kommer nu på markedet.

Torsdag aften blev mobilerne Lumia 950 og Lumia 950 XL præsenteret ved et arrangement i København, hvor der før første gang var mulighed for at se og røre ved de nye modeller.

Det mest anderledes ved de nye mobiler er netop, at de virker så velkendte. Takket være Windows 10-brugerfladen er brugeroplevelsen den samme som på computeren derhjemme. Bare på en mindre skærm. På de mobiler, som det var muligt at prøve, var udvalget af programmer dog begrænset til de præinstallerede i Windows 10, så det var ikke muligt at prøve kræfter med for eksempel Office i lommeformat. De to udgaver af Lumia 950 virkede dog kvikke i optrækket og med umanerlig skarpe skærme. Vi glæder os til at lære dem nærmere at kende ved en test.

lumia950_handson_dk
Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Man kan køre de velkendte programmer, men en 5,7-tommers mobilskærm giver, trods knivskarp opløsning med en pixeltæthed på 500 ppi, ikke megen plads til at arbejde med Word og Excel. Det har Microsoft fundet en løsning på, kaldet Continuum. Den går ud på, at Windows automatisk tilpasser sig til de in- og outputmuligheder, der er på enheden. Kobler man tastatur og mus, samt en ekstern skærm til telefonen, skaleres brugerfladen til at udnytte pladsen, så man får præcis samme brugeroplavelse som på en “rigtig” computer.

Vi havde lejlighed til at prøve det ved præsentationen, og det føles faktisk som at arbejde ved en pc. For at kunne tilkoble en ekstern skærm skal man dog have den såkaldte Display Dock, der kobles til USB-C porten i bunden af telefonen, og rummer en HDMI-port og en gammeldags USB-port.

continuum-demo
Slut en skærm og et tastatur til telefonen så skaleres brugerfladen til fuldt pc-format. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Surface Pro 4
Ved præsentationen kunne man også prøve Surface Pro 4-tabletten med dens aftagelige tastatur-cover. Coveret er næsten papirstyndt, men har alligevel en rimelig vandring på tasterne. Desværre virker selve coveret umiddelbart temmelig fjedrende også. Men igen må vi se, hvordan maskinen er i brug, når vi får den ind til test. De tekniske data lover i hvert fald godt.

MØ og Microsoft i samarbejde
Det blev også torsdag afsløret, at Microsoft har indgået et parnerskab med den danske musiker MØ, som skal promovere den kreative brug af Microsofts produkter.

Læs de tekniske data på Lumia 950 og 950 XL, samt Surface Pro 4 her.

Den helt store hardwarenyhed fra Microsoft, Surface Book-laptoppen med aftagelig skærm og en grafisk ydelse, der angiveligt ligger i sværvægtsklassen, fik vi dog ikke at se. Og der er fortsat ingen forlydende om, hvornår den vil blive lanceret i Skandinavien.

Priser og tilgængelighed
De nye Lumia telefoner kan forudbestilles nu og er i butikkerne d. 3. december. De vejledende udsalgspriser er 4.999 kroner for Lumia 950 og 5.499 kroner for Lumia 950 XL.

Køber man inden 1. februar 2016, får man en gratis Display Dock til en værdi af 999 kroner med i købet.

Ved et Microsoft-arrangement kører alt selvfølgelig Windows. Så vidt vi kunne se... Foto: John Alex Hvidlykke
Da det var et Microsoft-arrangement, kørte alt selvfølgelig Windows. Så vidt vi kunne se…
Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top