TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan bliver Samsung Galaxy S20

Den 11. februar lancerer Samsung sin nyeste flagskibsmobil. Navnet bliver Samsung Galaxy S20. Billeder og specifikationer er allerede lækket.

Af / 13/01/2020 - 12:57
Sådan bliver Samsung Galaxy S20

Der kommer ikke nogen Samsung Galaxy S11. I stedet går den koreanske elektronikgigant direkte fra S10 til S20 og lancerer hele tre forskellige modeller den 11. februar, når Samsung Unpacked løber af stablen i San Francisco.

Samsung Galaxy S20, Samsung Galaxy S20+ og Samsung Galaxy S20 Ultra er navnene på de tre modeller, og det amerikanske websted XDA Developers har allerede lækket tre billeder, som angiveligt viser Galaxy S20+.

S20 5G Name
Opstartsskærmen viser, at i hvert fald denne konkrete mobil kommer med 5G. (Foto: XDA Developers)

På baggrund af billederne er enkelte detaljer om den kommende Galaxy S20+ allerede bekræftet. Således kan man se, at mobilen får fire kameraer, der sidder på bagsiden i et firkantet modul sammen med en blitz og en mikrofon. På telefonens højre side kan man se en tænd/sluk-knap samt en knap til at regulere lydstyrken. En dedikeret Bixby-knap lader Samsung til at have droppet.

Rammen omkring skærmen er meget smal, og XDA Developers skriver desuden, at skærmen tilsyneladende er langt mindre kurvet end tilfældet var med sidste års topmodel.

S20 Watermark
“Må ikke fotograferes. Info må ikke lækkes.” Det var meget optimistisk, Samsung! (Foto: XDA Developers)

De seneste par år har Plus-modellen været toppen af poppen hos Samsung, men i år kommer der en helt ny topmodel ved navn Galaxy S20 Ultra, skriver XDA Developers endvidere.

Annonce

Den kommer angiveligt med en helt ny 12 megapixel 1.8 μm primær billedsensor samt ultravidvinkel, telelinse og tilmed en dedikeret makrolinse.

S20 Leaks XDA Watermarked 1 553x1024 1
Samsung Galaxy S20+ får en meget smal skærmramme, mens skærmen ikke bliver lige så kurvet som på tidligere Galaxy S-modeller. (Foto: XDA Developers)

De forskellige S20-modeller kommer i versioner med og uden 5G, ligesom Samsung både bruger Snapdragon 865-processorer og firmaets egne Exynos 990-processorer afhængigt af marked. I Danmark kan vi regne med, at det bliver udgaverne med Exynos-processor, der kommer til at ligge på hylderne, når Galaxy S20 rammer butikkerne.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map