TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan virker Apples og Googles coronavirus-sporing

Apple og Google er på vej med ny teknologi, der bl.a. skal løse tekniske problemer ved kontaktsporing af corona-smittede.

Af / 17/04/2020 - 15:42
Sådan virker Apples og Googles coronavirus-sporing

I Norge har myndighederne allerede færdigdudviklet en app, som giver brugeren besked, hvis han eller hun har været i nærheden af en person, som senere testes positiv for coronavirus.

Smittestopp, som app’en hedder, bruger både mobilens Bluetooth og GPS til løbende at registrere mobilens position samt hvilke andre mobiler, som er i nærheden.

35318 64745 200410 Contact l
Sådan fungerer Apples og Googles kontaktsporing. (Foto: Apple)

Præcis brugen af GPS er imidlertid grunden til, at en tilsvarende app endnu ikke er tilgængelig i Danmark. Danmark er som bekendt medlem af EU, og EU har i klare vendinger forbudt brugen af GPS-data i forbindelse med kontaktsporing, da der er sikkerheds- og privatlivsmæssige implikationer ved anvendelsen, som overtræder gældende EU-ret, skriver DR.dk.

Omvendt udgør kontaktsporing udelukkende ved brug af mobilens Bluetooth-forbindelse en udfordring for iPhone-brugere. En strømstyringssfunktion i Apples mobiler forhindrer nemlig, at Bluetooth-forbindelsen er aktiv, hvis man ikke aktivt bruger sin mobil eller en bestemt app.

Det betyder, at når brugerens iPhone ligger i lommen, tvinger den app’en til at gå i dvaletilstand, hvor mobilen ikke længere kan registrere, hvem en borger er i nærheden af. Ergo vil den kommende danske corona-app til smittesporing i første omgang kun virke på Android-baserede smartphones

Annonce

Det er præcist den slags problemer, som det nye samarbejde mellem Apple og Google skal løse.

I første omgang arbejder de to teknologi-giganter på en såkaldt API, som sundhedsmyndighederne rundt om i verden kan bruge som grundlag for udviklingen af egne apps. API står for “application programming interface”, og er med andre ord software, som bygger bro mellem Apples og Googles systemer og de mange apps, som er under udvikling over hele verden.

35338 64792 Apple Google Contact Tracing l
Illustrationen viser, hvornår og hvordan brugerne af smittesporings-apps får besked om mulig smitterisiko. (Foto: Apple)

Senere er det hensigten, at corona-smittesporing skal blive en integreret del af både Android og iOS. Uanset så løser Apples og Googles fælles løsning de nuværende udfordringer ved iPhones brug af Bluetooth, hvis telefonen er i dvaletilstand. Når den dedikerede API er på plads vil iPhones strømstyringsfunktion nemlig ikke længere blokere for brugen af Bluetooth.

Både Apple og Google er i løbende kontakt med EU for at sikre, at den kommende smittesporing ikke overtræder Unionens strenge regler for privatliv og datasikkerhed, skriver Appleinsider.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Sådan virker Apples og Googles coronavirus-sporing”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android