Samsung har lært af konkurrenterne Apple og HTC, som har haft stor succes med topmodellerne iPhone 5S og HTC One, der begge er fremstillet af aluminium, et væsentligt mere luksuriøst og lækkert materiale end den plastic, som Samsungs Galaxy S-telefoner er kendt for.
Og hvis vi kan tro på det japanske websted, EMSOne, er Galaxy S4 derfor den sidste plastic-topmodel fra Samsung. Den koreanske elektronikgigant har ladet sig inspirere af konkurrenterne, og den kommende Samsung Galaxy S5 bliver således fremstillet af metal, som bliver støbt til ét unibody-chassis. Det betyder, at telefonen kun kommer til at bestå af to dele, nemlig unibody-kroppen og glaskærmen.
De nye metaldele til Samsung Galaxy S5 bliver fremstillet i aluminium af firmaet ODM Catcher Technology i Taiwan samt Ju Teng, ligeledes i Taiwan, og firmaet BYD i Kina.
Skal vi tro på de mest aktuelle rygter, vil Samsung lancere den nye aluminium-Galaxy S5 i løbet af første kvartal 2014.
Den kommende topmodel får formentlig en større skærm end den nuværende Galaxy S4, og det er også muligt, at Galaxy S5-skærmen bliver i widescreen-format, hvilket ville gøre den optimal til at se film og video på. Kameraet bliver på 16 MP, og ligesom den nuværende iPhone 5S får den kommende Galaxy S5 en 64-bit processor indbygget.
Prisen kommer til at befinde sig i omegnen af 4.000 kroner.
Kilde: TechRadar