TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Samsung Galaxy Tab S9 FE bekræftet

Bliver 30 procent billigere end billigste Samsung Galaxy Tab S9.

Af / 08/08/2023 - 11:20
Samsung Galaxy Tab S9 FE bekræftet

Der er ikke engang gået to uger, siden Samsung lancerede tre nye tablets i den nye Galaxy Tab S9-serie. Men selv den billigste af disse, Samsung Galaxy Tab S9, koster 7.499 kroner.

Læs også Tre iPad-dræbere fra Samsung? Samsung Galaxy Tab S9 Ultra, Tab S9+ og Tab S9 kommer med hhv. 14,6", 12,4" og 11" skærm.

Derfor kan det være godt nyt for dem, der foretrækker Samsungs Android-alternativ til iPad, men ikke vil tømme sparegrisen for meget, at den koreanske elektronikgigant også har en budgetudgave af den nye tablet-serie på bedding.

Og det er ikke bare et løst rygte. Samsung er selv ved et uheld kommet til at bekræfte, at produktet er på vej. I hvert nævnes både Samsung Galaxy Tab S9 FE og Galaxy Tab S9 FE+ i en officiel liste over produkter, der understøtter Bixby. Det sker på Samsungs franske webside.

Skaermbillede 2023 08 08 kl. 10.56.47
Fra https://www.samsung.com/fr/apps/bixby/. (Screenshot: Peter Gotschalk)

Den lille smutter blev opdaget af den franske techjournalist Roland Quandt, som skriver for det tyske medie Winfuture, og han delte det naturligvis omgående på Twitter. Samme dag kunne han afsløre, at prisen for Samsung Galaxy Tab S9 FE med 6 GB RAM og 128 GB indbygget lager ville blive 63.000 indiske rupees.

Det svarer til 5.114 danske kroner, altså godt 30% billigere end Galaxy Tab S9, og den pris stemmer meget godt overens med den aktuelle pris for Samsung Galaxy Tab S7 FE, som er Samsungs nuværende bud på en budgettablet.

Læs også Hvad har Samsung tænkt her? Nogle gange er det smart at skrue ned for ambitionerne for at få en mere prisvenlig model. Det er ikke tilfældet her.

Ifølge 9to5google.com kommer Tab S9 FE-serien i to versioner med hhv. 10,9″ og 12,4″ skærm (Tab S9 FE+).

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet