TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Samsung lancerer Galaxy Z Fold Special Edition med 200 Mp-kamera

Samsung har i dag annonceret Galaxy Z Fold Special Edition til det sydkoreanske marked.

Af / 21/10/2024 - 13:05
Samsung lancerer Galaxy Z Fold Special Edition med 200 Mp-kamera

Den nye premium-version af Galaxy Z Fold 6 er virksomhedens hidtil tyndeste foldbare enhed. Mobilen kommer med en bredere skærm og et opgraderet 200 Mp-hovedkamera.

Galaxy Z Fold Special Edition har samme kantede design i et “Armor Aluminium”-kabinet som Galaxy Z Fold 6, men er betydeligt tyndere. I udfoldet tilstand måler den kun 4,9 mm i tykkelse og 10,6 mm, når den er lukket. Dette gør den marginalt tyndere end den nye Google Pixel 9 Pro Fold, men stadig tykkere end Honor Magic V3.

(Foto: Samsung)

Enheden er desuden lidt højere og bredere for at få plads de større skærme: en 6,5″ OLED-skærm i 21:9-format på forsiden, omgivet af en næsten ikke-eksisterende ramme, og en foldbar 8″ OLED-hovedskærm med en opdateringshastighed på 120 Hz og en maksimal lysstyrke på 2.600 nit.

Trods den større skærm har Samsung reduceret vægten på Galaxy Z Fold Special Edition fra 239 gram til 236 gram. Enheden er stadig IP48-certificeret.

Galaxy Z Fold Special Edition tilbydes kun i en sort farvevariant. Den fremstår med en unik børstet tekstur på rammen og linjer på bagsiden. Kameramodulet på bagsiden består som nævnt af en 200 Mp-sensor med optisk billedstabilisering, en 12 Mp-ultravidvinkellinse og et 10 Mp 3x teleobjektiv. Frontskærmen har et 10 Mp-kamera, mens hovedskærmen har det samme delvist usynlige selfie-kamera under skærmen, som kendes fra standardmodellen.

Annonce

Enheden drives af et “Snapdragon 8 Gen 3 for Galaxy”-chipsæt, der yder lidt ekstra i forhold til standardversionen af flagskibs-SoC’en. Den eneste tilgængelige hukommelseskonfiguration er 512 GB lagerplads og 16 GB RAM. Batteriet på 4.400 mAh understøtter 25 watt opladning, men det er endnu uklart, om trådløs opladning er inkluderet.

Galaxy Z Fold Special Edition kører Android 14 med One UI 6 og leveres naturligvis med Galaxy AI.

Læs også Samsung Galaxy Z Fold 6 er en smartphone til de få Samsung Galaxy Z Fold 6 forfiner den foldbare formfaktor med bedre skærm, hurtigere ydelse og AI. Men den koster derefter.

Pris og tilgængelighed

I skrivende stund kan Samsung Galaxy Z Fold Special Edition kun bestilles i Sydkorea via Samsungs webside. Prisen er 2.789.600 KRW, hvilket svarer til godt 13.900 danske kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina