Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis batteriet i vores fossildrevne bil begynder at blive dårligt, er der intet, der forhindrer os i at gå til den nærmeste reservedelsbutik, købe et nyt og udskifte det selv. Næste gang vi går på værksted, vil de ikke trække garantien på vores bil tilbage på grund af piratkopierede dele. Og når vi får bilen synet, dumper den ikke, fordi en anden end et mærkeværksted har udskiftet dele i den. Det ville være fuldstændig bizart.
Men det er præcis sådan, det har været med forbrugerelektronik og især mobiltelefoner. Plomberinger med ordene »garantien bortfalder, hvis den fjernes« er almindelige. Usædvanlige skruer, der kræver specialiserede mejsler, bruges ofte til at lime komponenter på plads. Producenterne sælger ikke reservedele eller reparationsvejledninger. Og hvis du bruger det uautoriserede mobilværksted på hjørnet, vil du sandsynligvis løbe ind i mere eller mindre alvorlige problemer.
Right to repair
Der har længe været vrede forbrugere, som ønskede at kunne reparere produkter, de havde købt. Det kulminerede under pandemien, hvor mange værksteder blev lukket, og det var svært at få fat i reservedele, selv til medicinsk udstyr på hospitalerne. I 2021 lovgav Frankrig om, at produkter skal have en score for, hvor reparable de er (faktisk inspireret af iFixits repairability score). Samme år krævede britisk lov, at producenterne skulle levere instruktioner og reservedele i 10 år til dyrere hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Året efter indførte New York Digital Fair Repair Act, som siden er blevet fulgt af mange stater. I år indførte EU så et sæt regler, der skal gøre det lettere at reparere sig selv, men det er endnu ikke blevet lovfæstet.
Indførelsen af disse strenge regler og udsigten til, at det bliver lov i den vestlige verden, har tvunget producenterne til at tilpasse sig. Sidste sommer meddelte Samsung, at de ville udvide deres selvreparationsprogram fra Korea til Europa, mens Apple meddelte, at de ville udvide deres program fra USA til Europa. Gode nyheder for forbrugerne, skulle man tro.
At reparere mobilen selv
Det amerikanske firma iFixit har stået i spidsen for indsatsen for at tillade selvreparation. Naturligvis i deres egen interesse, da de sælger reservedele, instruktioner og værktøjer. Men deres videoer, hvor de åbner nye elektronikprodukter, har fået stor opmærksomhed. Det har givet næring til debatten, når man ser, hvor latterligt svært det er at åbne mange produkter.
I deres instruktionsvideoer kan man se, at man i mange tilfælde er nødt til at opvarme den lim, der holder skærmen på plads, og derefter trække i den med en sugekop, mens man holder den oppe med en plastikbrik. Derefter skal man skrue en masse små skruer ud, forsigtigt lirke kablernes stik af og nogle gange trække ret voldsomt i klæbestrimler for at fjerne batterier. Bestemt ikke for dem, der ikke er vant til at skrue ting af, eller som ikke er parat til at risikere, at reparationen ødelægger noget andet.
Spørgsmålet er, hvordan de to mobilgiganter Apple og Samsung har løst det? Vi har kigget nærmere på det og fundet ud af, at de er gået så langt som muligt i helt forskellige retninger. Begge tilgange skaber problemer for den almindelige forbruger, men af helt forskellige årsager.
Samsung
Overraskende nok har Samsung stort set kopieret iFixits tilgang. Man køber dele, de nødvendige værktøjer, hvis man ikke allerede har dem, og instruktioner. Som eksempel tager vi en rimelig gammel Samsung Galaxy S21, hvor de mest almindelige reservedele nok er skærmen og batteriet. Især fordi de sidder sammen og er en enkelt reservedel. Delen kan selvfølgelig være i de farver, som telefonen engang blev solgt i. For det vil Samsung have 171 euro, næsten 1.300 danske kroner), og lidt over 1.500 kroner, hvis man har brug for værktøjet.
På den ene side føles det billigt i forhold til, hvad det koster at få Samsungs værksted til at reparere den for dig. Men det er ikke billigt, når man tænker på, at det svarer til, hvad man skal betale for en brugt med komplet skærm. Men frem for alt sætter vi spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig ville foretage sådan en reparation hjemme på køkkenbordet? Efter at have studeret instruktionsvideoen, hvor de gennemgår adskillelsen af mobiltelefonen, ville vi aldrig gøre det selv på grund af den store risiko for, at noget går galt. iFixits instruktioner indeholder 50 (halvtreds!) trin. Urimeligt.
Apple
Det californiske firma er kendt for at være perfektionister, der ikke overlader noget til tilfældighederne. Det samme gælder for deres reparationsprogram. Også her bestiller man dele og værktøj, dog med den forskel, at man rådes til at leje værktøjet, da det ellers koster 3.800(!) kroner. Lejen er ”kun” 456 kroner. Årsagen er, at man bruger de samme værktøjer og dele som Apples værksted. Det er maskiner, som automatisk tilfører den rigtige varme på det rigtige sted i den rigtige tid og trykker på de rigtige steder med den rigtige kraft.
Fordelen ved Apples metode er, at vi kan forestille os, at vi selv udfører en sådan reparation. Selvom udskiftningen af skærmen involverer 33 trin med adskillelse og derefter 29 trin med genmontering. Efter at have studeret en video ser det meget gennemtænkt og sikkert ud. Det forudsætter selvfølgelig, at man er lidt handy og ikke går i panik, når man skruer noget af. Problemet er, at det slet ikke er økonomisk forsvarligt. En ny skærm til en iPhone 13 koster 2.549 kroner, og et batteri koster 779 kroner. Det koster blot det samme at få skærmen udskiftet hos Apple. Uden leje af værktøj. Og så slipper du for alt besværet.
Hvem er selvreparation for?
Det er ret indlysende, at det ikke er for den gennemsnitlige forbruger. Enten er reparationen af mobiltelefonen så kompliceret og risikabel, at kun en ekspert bør forsøge sig med den. Eller også er delene og værktøjerne så dyre, at det er billigere og nemmere at sende telefonen til reparation.
Reparationsprogrammer findes, fordi virksomhederne er tvunget til det på grund af eksisterende eller fremtidig lovgivning. Ved at have programmerne undgår virksomhederne kritik og kan ikke sagsøges af forbrugerorganisationer. At reparationsprogrammerne så er urimelige, er en helt anden sag.
Hvis man vil have en rigtig god telefon som let kan repareres selv skal i få fat i en Fairphone 4 eller 5.
Med venlig hilsen Mikael