TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Snart kan du flytte alle dine fotos fra Google til iCloud

Nyt værktøj gør det superenkelt at flytte billeder fra Google til Apples fototjeneste.

Af / 12/07/2024 - 13:34
Snart kan du flytte alle dine fotos fra Google til iCloud

Takket være et nyt værktøj, der er udviklet af Data Transfer Project, bliver det snart en leg at flytte alle sine fotos fra Google Fotos til Apple iCloud. Projektet er et samarbejde mellem Google, Facebook, Microsoft, Twitter og Apple og har til formål at give forbrugerne mulighed for at få deres data med, når de skifter platform. Vel at mærke uden at skulle downloade alt til computeren og derefter uploade det til den ønskede tjeneste. I stedet overføres alt til skyen uden noget besvær for dig.

I et blogindlæg beskrives det, hvordan Apple og Google i fællesskab har udviklet værktøjet til at sende fotos fra Google til iCloud. Tidligere har de udviklet et værktøj til at sende fotos den modsatte vej, som beskrevet i Apples supportdokument. Nu bliver tjenesten komplet med mulighed for overførsler i begge retninger.

Læs også Nyhed: Google Genie forestiller sig spil ud fra stillbilleder Hvordan ville et spil se ud, hvis dette var et stillbillede fra det? Genie kan svare på det spørgsmål.

Når den lanceres, skal man logge ind på Google Takeout og følge instruktionerne. Du kan i forvejen vælge at eksportere sine fotos til Flickr, Microsoft Onedrive og SmugMug. Nu vil iCloud Photos snart blive tilføjet. Efter at have valgt iCloud logger du ind med dit AppleID og giver Google tilladelse til at tilføje fotos til din iCloud.

Apple understreger, at alle dine fotos forbliver på Google Fotos, der er tale om en kopi, ikke en flytning. Du behøver ikke at downloade noget til din computer. Afhængigt af hvor mange og hvor store fotos og videoer du overfører, kan processen tage alt fra et par timer til flere dage.

Annonce
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til alle

Trumps told får Apple til at hente 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA

OnePlus Watch 3 kan købes nu

Spørg din smartphone om hvad du ser

Prisvenlig Samsung-tablet

Motorola lancerer første mobil i ny Edge 60-serie

Google Maps: Dine skærmbilleder bliver automatisk til feriemål

AI-læge fra Apple

Flere S25 Edge-farver lækket

Nu kommer Samsung One UI 7

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur