TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Tech World 2024: Første kig på Moto AI

På Lenovos Tech World 2024 i Seattle fik vi en forsmag på næste udgave af Moto AI, der kan befri dig for trivielle og arbejdskrævende opgaver på mobilen.

Af / 18/10/2024 - 11:00
Tech World 2024: Første kig på Moto AI

Den moderne smartphone kan gøre mange ting lettere, men den gamle vision om at lade teknologien fungere som en personlig sekretær eller butler, har vi hidltil måttet vente på at se virkeliggjort.

Men måske tiden snart er moden.

På teknologieventet Tech World 2024, som Lenovo har holdt i Seattle i denne uge, fik vi et kig på en betaversion af den næste Moto AI, og selv om programmet stadig er ufærdigt, kunne det både arrangere en frokost i byen og holde styr på strømmen af indkommende beskeder.

Motoren bag assistenten er en LLM, altså en stor sprogmodel, som kan bruge naturligt sprog til at interagere med brugeren og søge informationer. På samme måde, som man selv ville gøre det.

PXL 20241015 161236770
“Bestil bord til frokost – og skaf mig så en Uber til at køre mig derhen.” Din mobil kan måske snart blive din personlige sekretær. Hvis den er fra Motorola. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Du er sulten, og du kunne tænke dig at spise frokost med en ven. Men hvor finder man en spændende cafe? En løsning kunne være at bruge en halv time på at søge på nettet efter med gode anmeldelser og derefter bruge caféens hjemmeside til at bestille bord. På Moto AI-demostanden fik vi vist, hvordan mobilens AI-agent på et øjeblik gjorde arbejdet med at finde caféen, og bestilte bord, efter at forslaget var godkendt. Den fandt også en kørelejlighed på Uber. Og her sluttede forsøget. Agenten har nemlig ikke lov til at bruge ejerens penge på egen “hånd.” Hvilket sikkert er en god ide. I hvert fald så længe programet stadig er i testfasen!

Annonce

Ikke alle hverdage består af at spise frokost på lækre caféer og køre der til i Uber eller taxi. Men assistenten vil også kunne automatisere de mere kedelige daglige opgaver som at indstille en alarm eller sammensætte en playliste.

PXL 20241015 224711329
Giv mig lige en oversigt over, hvad der er sket… (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Funktionen Catch me up ligner en stor tidsbesparer. Den kan gennemgå og sammenfatte personlig kommunikation, som f.eks. meddelelser på sociale medier, man er gået glip af. Assistenten kan levere en oversigt over beskeder og telefonopkald uden at man behøver gennemgå hele listen én besked ad gangen.

PXL 20241015 224715737
Her er AI’ens opsummering af beskeder, mails og telefonopkald. Men den kan stadig ikke svare på dine vegne. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Indtil videre – og der var som nævnt kun tale om en ufærdig betaudgave – kunne programmet kun opsummere, men ikke besvare beskederne. Det langsommelige arbejde med at ringe til venner og familie og poste svar på sociale medier, må du selv klare. I hvert fald indtil videre.

Folkene på demostanden kunne desværre ikke løfte sløret for, hvornår vi får den færdige version at se. Men det kunne måske være mobilmessen MWC, der finder sted i Barcelona i marts 2025.

Der er ingen kommentarer – men man kan altid spekulere…”

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map