Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Vi vil have mobilskærme med superopløsning

Har vi overhovedet brug for højere opløsning på mobiltelefonernes skærme? På mindst ét område er svaret et klart ja.

Skrevet af / 27/10/2015 - 06:00
Vi vil have mobilskærme med superopløsning

Mobilproducenterne slås om stadig sejere specifikationer. Men mens vi alle sammen kan blive enige om, at vi vil have dem hurtigere, slankere og med masser af lækker teknologi indeni, så ryster vi gerne på hovedet af den stadig stigende pixeltæthed. Det er nemlig svært at se forskel på en HD-skærm og en qHD-skærm.

Selv har jeg en iPhone 6 Plus. Med en Full HD-skærm på 5,5 tommer giver det en pixeltæthed på 401 punkter pr. tomme. Det er meget tæt, og ved almindelig brug kan man ikke se de enkelte pixels. Billedet er simpelthen knivskarpt, og derfor er det nemt at ryste på hovedet, når Sony nu har lanceret Xperia Z5 Premium – en 5,5 tommers mobiltelefon med Ultra HD 4K-skærm. Ren idioti, for man kan jo ikke udnytte det høje pixelantal på en så lille skærm. Eller hvad?

 

Troede HD var 4K

For at understrege det kan vi tage web-tjenesten Mashables udsendte journalist, som var forbi Sonys stand på årets IFA-messe. Dér lå telefonen i al sin pragt, så journalisterne kunne se den og røre ved den. Alle måbede af begejstring over skærmkvaliteten, ham selv inklusive. Indtil han opdagede, at det ikke var Z5 Premium, det lå der, men den noget mindre Z5. Med en helt almindelig Full HD-skærm!

Når man også tager i betragtning, at de ekstra pixels på en Ultra HD-skærm dræner batteriet, virker det hele temmelig idiotisk. Så hvordan kan jeg sidde her og påstå, at vi alligevel har brug for en pixeltæthed på svimlende 806 ppi?

Sony_Xperia_Z5_Premium
Sony Xperia Z5 Premium er markedets første smartphone med 4K Ultra HD-opløsning. Foto: Sony Mobile.

 

Virtual Reality

På grund af Virtual Reality. Det er lidt mærkeligt, at ikke engang Sony har berørt dette tema i pressemeddelelsen, for det er – så vidt jeg kan se – det eneste brugsområde, der tigger om højere skærmopløsning. Men det skriger til gengæld også efter det!

Det forventes, at Virtual Reality (VR) vil tage fart de kommende år. Det er for tidligt at sige, om det bliver et flop i stil med 3D-tv, men det er i hvert fald klart, at der er stigende opmærksomhed omkring emnet. Med VR-headsets fra Oculus Rift, Samsung, Razer, HTC, Sony, Google og mange flere er der store forventninger til konceptet. Og fidusen ved enkelte af disse headsets, først og fremmest Gear VR fra Samsung men også Google Cardboard, er, at de ikke koster alverden, for magien sidder i mobilen.

Oculus_Rift

Med Gear VR er det mobiltelefonen, der er skærmen. Den sidder klistret til øjnene og er delt i to billeder – et til hvert øje. Foto: Samsung

 

Mobilen er brillerne

Med Gear VR er det din Samsung Galaxy S6, der er brillerne. Du sætter den tæt ind til ansigtet, skærmen deles i to – en halvdel til hvert øje – og dermed er det som at sidde klinet til en stor tv-skærm. Men den ellers så skarpe mobilskærm bliver pludselig grovkornet, fordi du nu i praksis kun har den halve opløsning, og det med dens pixels helt ind til øjet.

Det er nok derfor, at det jeg indtil videre har set af VR, ikke har været voldsomt imponerende. Nå ja, og så det faktum at 360 graders video filmet og gemt i 4K-opløsning i realiteten kun giver omkring halv HD-opløsning i sig selv, fordi 4K-opløsningen på 360 graders video er fordelt over hele billedet – ikke bare det, man ser på et givet tidspunkt. Man kigger jo kun på et lille område af det “lærred”, som billedmaterialet er strukket ud over, ad gangen.

VR-bilde
Når det er en så lille del af skærmen, der går til en VR-billedramme, er HD-opløsning pludselig ikke nok. Foto: iStock.

 

Kravene stiger

VR stiller simpelthen meget højere krav til opløsningen, end vi hidtil har været vant til. For det første må man begynde at overveje, om VR-video skal gemmes i 8K. Og for det andet er det klart på sin plads, at mobiltelefonerne kommer med 4K-opløsning.

Hvad batterikapaciteten angår, så må dem, der producerer telefonernes indmad, fortsætte med at lave komponenter, der kræver mindre og mindre energi.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top