Det nye Mi Smart Band 6 kommer med 1,56″ berøringsfølsom AMOLED-skærm. Den ovale skærm har en opløsning på 326 ppi, hvilket giver brugerne et klart overblik for hurtig visning af vigtige statistikker og notitser, når han eller hun er på farten eller under en intens træning, lover Xiaomi.
Enheden understøtter også tilpassede urskiver med over 60 temaer, som brugeren kan variere og tilpasse.
Stort udvalg af træningstilstande
Mi Smart Band 6 er først og fremmest et træningsarmbånd med indbygget aktivitetsmåler, der inkluderer i alt 30 forskellige træningstyper. Mulighederne indbefatter indendørs træning såsom stretching og HIIT, samt gymnastik, zumba og street dance.
Armbåndet tilbyder også automatisk detektering af 6 almindelige træningsaktiviteter for at sikre, at vigtige statistikker for sporadiske aktiviteter i løbet af dagen registreres korrekt og inkluderes i de daglige aktivitetsmålingsværdier.
Brugeren vil også nyde godt af diverse sundhedsovervågningsfunktioner. Dette indbefatter SpO2-måling, nøjagtig pulsmåling og en søvnsporingsfunktion, der overvåger dine søvncyklusser inklusive REM og søvnåndingskvalitet. Enheden leveres også med stressovervågning samt en dyb vejrtrækningsvejledning.
Mi Smart Band 6 tilbyder 14 dages batterilevetid4 og en praktisk magnetisk port til hurtig opladning og afladning. Mi Smart Band 6 er certificeret til 5 ATM-vandmodstand og kan bruges under svømning, snorkling eller brusebad. Enheden leveres med armbånd i 6 forskellige farver.
Prisen bliver EUR 44,99.