I sidste uge offentliggjorde Columbia Records nyheden om Bruce Springsteens 19. studiealbum, Western Stars.
Albummet udkommer den 14. juni, men allerede i fredags kom den første single – akkompagneret af en naturskøn video fra det endeløse ørkenlandskab i USA’s Midtvesten.
“You know I always liked that empty road, no place to be and miles to go, but miles to go is miles away.”
– Hello Sunshine (2019)
Som Springsteen så rammende beskriver det i sit Broadway-show, når han introducerer “The Promised Land”:
“The country was beautiful, and I felt a great elation at the wheel as we crossed the western desert at dawn. The deep blue, purple shadow canyons, pale yellow morning sky, all of its color drawn out, leaving just the black silhouetted mountains in your rear view mirror. And then with the eastern sun rising at our backs, the deep reds and the browns of the plains and the hills came to life slowly in front of us. Our palms turned salty white on the wheel from the aridity. (…) Just sky, sky, sky, and more sky. Lowering on the two lanes of black top, and disappearing into nothing. My favorite thing. (…) All felt like home to me. And I fell into a lasting love affair with the desert.”
Se musikvideoen til den første single, “Hello Sunshine”, her:
I øvrigt den første musikvideo fra Springsteen, hvor han selv ikke er med, siden “Atlantic City” (1982).
De fleste af sangene til Western Stars er skrevet og indspillet i 2010-2012, men lanceringen af soloalbummet er blevet udskudt flere gange. Først efter at The Boss følte, at han måtte komme med sit “svar” på den amerikanske finanskrise – det blev til albummet Wrecking Ball. Derefter fik Springsteen, vist nok ved en pludselig indskydelse, den idé, at han skulle turnere efter lanceringen af The River-jubilæumsboksen The Ties That Bind. Så kom Donald Trump kom til magten, og Obama måtte træde til side, hvilket lagde kimen til halvandet år med shows på Broadway (Springsteen på Broadway).
I pressemeddelelsen udtaler Springsteen selv: “This record is a return to my solo recordings featuring character driven songs and sweeping, cinematic orchestral arrangements. It’s a jewel box of a record.” Han har tidligere sammenlignet albummet med “Tunnel of Love” og “Devils and Dust”. Karakterdrevne sange, men med en helt anden lyd end de foregående klassikere.
“Hello Sunshine” byder på smooth and soothing country & western-pop, hvor man kan mærke lugten af hestelort i næsen og den støvede, endeløse landevej i halsen.
For nu er rocken lagt på hylden – det er singer-songwriter-musik og country, der er i fokus, når The Boss leder os ind i sit golde ørkenlandskab. Crooneren Springsteen kommer til sin fulde ret, med fløjlsblød stemme akkompagneret af pedal steelguitar, akustisk guitar, dæmpede trommer og lækre strygere – men stadig med den kraftfulde vokal i centrum.
Allerede i 2017 fortalte Springsteen om inspirationen til det nye album til magasinet Variety: “That album is influenced by Southern California pop music of the ’70s: Glen Campbell, Jimmy Webb, Burt Bacharach, those kinds of records. I don’t know if people will hear those influences, but that was what I had in my mind. It gave me something to hook an album around; it gave me some inspiration to write.”
Musikalsk er sangen tydeligt inspireret af den “solskinspop”, der strømmede ud af Californien i 1960’erne og 70’erne, bl.a. fra Burt Bacharach, Harry Nilsson og Glen Campbell, men også fra bands som The 5th Dimension and The Beach Boys samt crooner-artister fra samme æra. Musik, som han voksede op med, strømmende ud fra hans mors transistorradio hjemme på køkkenbordet i Freehold, New Jersey.
Springsteen mikser det hele elegant sammen med suggestive country-rytmer – en genre, der ikke er ukendt for ham, hvilket måske kom allertydeligst frem på klassikeren “Tougher than the Rest” (Tunnel of Love, 1987).
Da albummet er skrevet for otte-ti år siden, falder skabelsesprocessen omkring Western Stars sammen med en af de personligt hårdeste perioder for Bruce Springsteen. Fra han var ca. 60 til 62, blev han ramt af en hård depression, som han har beskrevet i sin selvbiografi Born to Run (2016). En depression, finder vi da også spor af i teksten til “Hello Sunshine”:
“You fall in love with lonely, you end up that way (…) You know I always liked my walking shoes, but you can get a little too fond of the blues.”
Men vi aner et glimt af lys for enden af tunnelen: “Hello sunshine, won’t you stay. Hello sunshine …”
At dømme ud fra den første single lover det rigtig godt for albummet som helhed!
