TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Springsteen indtager Broadway

I nat, dansk tid, indtog Bruce "The Boss" Springsteen legendariske Walter Kerr Theatre midt på Broadway i New Yorks teaterdistrikt.

Af / 04/10/2017 - 10:49
Springsteen indtager Broadway

Med forestillingen Springsteen on Broadway vil Bruce Springsteen (68) spille på en af de mindste scener, han har optrådt på i de sidste 40 år. Rockstjernen, som er kendt for sine legendarisk lange maratonkonserter, for et publikum på 30-80.000 tilskuere, har nu valgt at gå i den stik modsatte retning. The Walter Kerr Theatre har kun 960 siddepladser, og Bossen skal gennemføre hele 79 koncerter i perioden 3.oktober-3. januar.

INTIMKONSERTER
Klokken 02:00 natten til onsdag, dansk tid, entrede han scenen for første gang. Fem aftenen om ugen (20:00-22:00) vil han sætte sig bag et enligt piano. Med sit mundharmonikaspil og en mængde guitarer vil han soloakustisk spille sig igennem sit righoldige katalog. Ind imellem sangene vil han fortælle anekdoter fra sit begivenhetsrige liv, som han skrev om i selvbiografien Born to Run, som udkom i fjor.

Som han selv udtaler i pressemeddelelsen:
«In fact, with one or two exceptions, the 960 seats of the Walter Kerr Theatre is probably the smallest venue I’ve played in the last 40 years. My show is just me, the guitar, the piano and the words and music. Some of the show is spoken, some of it is sung. It loosely follows the arc of my life and my work. All of it together is in pursuit of my constant goal to provide an entertaining evening and to communicate something of value».

DevilsDust Bruce 2005

Igen sættes historiefortælleren Bruce Springsteen i centrum (Foto: brucespringsteen.net)

Annonce

 

Ideen slår rødder
Inspirationen til de unikke shows kom efter en lukket afskedskoncert for Barack Obama og medarbejderne i Det hvide Hus den 12. januar i år. Hvis koncerten i Det hvide Hus skal være en indikation af, hvad vi skal vente ved Broadway-showene, så var dette, hvad Springsteen spillede for USAs 44. præsident:

  • Working on the Highway
  • Growin’ Up
  • My Hometown
  • My Father’s House
  • The Wish
  • Thunder Road
  • The Promised Land
  • Born in the U.S.A.
  • Devils & Dust
  • Tougher Than the Rest
  • If I Should Fall Behind
  • The Ghost of Tom Joad
  • Long Walk Home
  • Dancing in the Dark
  • Land of Hope and Dreams

 

Hvorfor valget faldt på Broadway (ud over det indlysende i, at den ligger lige om hjørnet fra Springsteens egen bopæl), siger han i en pressemeddelelse:  “I wanted to do some shows that were as personal and as intimate as possible. I chose Broadway for this project because it has the beautiful old theaters which seemed like the right setting for what I have in mind.”

 

01BRUCEINTERVIEW3 master1050

(Foto: Bryan Derballa. Copyright: The New York Times)

 

Intimkoncerterne på Broadway vil være en stor kontrast til Springsteens sædvanlige koncerter med E Street Band, fuld blæsergruoppe og stort backingkor. Ikke mindst på grund af det lille publikum, men også fordi det er soloakustisk (noget vi tidligere har oplevet under Gost of Tom Joad og Devils & Dust Tour), men den største forskel bliver dog, at showet vil være stort set det samme hver eneste aften.

For en kunstner, der normalt ommøblerer og fornyer en tredjedel af sætlisten forud for hver koncert, vil dette vil være en stor omstilling. Det hele vil foregå under enkle former,. Der er hverken en instruktør eller en manuskriptforfatter. Det bliver et “one man show” i ordets egentlige betydning; som Springsteen selv udtaler til The New York TimesThat’s me! I’m going to direct myself onstage and I wrote up the script on my own. It’s a pretty basic show. It’s going to feel like a garage workshop basically, and I’m going to play my songs and tell my stories. So it wasn’t something that called for a whole lot more than that.

Springsteen on Broadyway Header

(Foto: brucespringsteen.net)

 

Rift om billetterne

Rækken på de 39 første shows blev straks forlænget med yderligere 40 – uden at mætte den enorme efterspørgsel. Husk på, at Springsteen solgte utrolige 305.000 billetter alene til koncerterne i New York/New Jersey (Continental Airlines Arena) i juli/august 1999.

I en by med over 20 millioner indbyggere, midt i Springsteens kerneområde og med kun 75.000 billetter til salg, blev der selvsagt ufattelig stor rift om de få billetter. Det anslås, at næsten en halv million havde meldt deres interesse via Ticketmaster Verified Fan, inden billetterne blev sat til salg.

Denne nye foranstaltning fra Ticketmaster indebærer, at man skal forudregistrere sig og blive “godkendt” som fan, og derefter håbe på at modtage en kode til “Den Hellige Gral”. Målet var at forhindre eller begrænse adgangen for robotter og sortbørssalg – noget der tilsyneladende fungerede. Det anslås, at kun tre procent af billetene, mod normalt 20%, endte på det sorte marked. Priserne på det sekundære marked blev da også derefter. Blandt andet på StubHub, hvor priserne ligger mellem 16.000 og vanvittige 300.000 kroner.

StubHub

Har du en super VIP-kreditgrænse på dit Mastercard Platin-kort, er der fortsat tilgængelige billetter på sortbørsmarkedet. For “kun” 300.000,- kroner får du billet til første række… (Foto: StubHub)

 

Tirsdag kom den positive nyhed på Springsteens egen hjemmeside, at der ved hver forestilling vil blive arrangeret et lotteri, hvor 26 af de billigste pladser sættes til salg kort før showet. Man kan tilmelde sig til lotteriet her.

Har du ikke fået billetter til koncerterne, er du definitivt ikke alene om det. Men det ville undre, hvis showet ikke bliver filmet, og senere udgivet på Blu-ray.

Læs vores anmeldelse af Springsteens koncert i Madison Square Garden, fra “The River Tour 2016”.

Er Europa næst i rækken?

Er det sandsynligt, at Springsteen vil tage showet med sig over “dammen”, til europæiske storbyer? Nej. Slet og ret fordi efterspørgslen vil være uoverkommeligt stor, og han ikke vil have nogen interesse i at befinde sig i for eksempel Paris over en periode på to-tre måneder.

Fra Broadway bruger The Boss kun ca. 50 minutter på turen hjem til ranchen i Colts Neck, New Jersey. Så dette er virkelig en “Once-in-a-lifetime” oplevelse.

Springsteen on Broadway

En gammel troubadur, og “Amerikas sjæl”, gør sig klar til sit første “rigtige” arbejde. (Foto: Patti Scialfa, Twitter)

 

Nyt album
Det store spændingsmoment er dog, om Bossen vil lancere nyt materiale under Broadway-showene. I følge ham selv har han haft et fikst og færdigt soloalbum liggende klar det sidste halvandet år.

3.-11. oktober vil være generalprøver på showet, imens den officielle premier finder sted den 12. oktober.

Læs mere om Broadway-showene her.

current shows

The Boss! (Foto: brucespringsteen.net)

 

Springsteens hjemmeside.

 

OPDATERT (04.10.2017)

Dette spillede Springsteen den første aften af “Springsteen on Broadway”:

  • Growin’ Up
  • My Hometown
  • My Father’s House
  • The Wish
  • Thunder Road
  • The Promised Land
  • Born in the U.S.A.
  • Tenth Avenue Freeze-Out
  • Tougher Than the Rest
  • Brilliant Disguise
  • The Ghost of Tom Joad
  • Long Walk Home
  • Dancing In The Dark
  • Land of Hope and Dreams
  • Born to Run

 

Springsten on Broadway opening night

I rampelyset – Opening night (Foto: petercauvel, instagram)

 

news100317Aftershow

Springsteens første aften (03.10.2017) som “Broadway-artist” (Foto: backstreets.com)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren