TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

The Sphere i Las Vegas er verdens største LED-skærm

Den kugleformede LED-bygning er også udstyret med hele 164.000 surroundhøjttalere. Slå den!

Af / 07/07/2023 - 13:29
The Sphere i Las Vegas er verdens største LED-skærm

Las Vegas er hjemby for masser af ekstravagante hoteller, casinoer, artister og sceneshows, men denne bygning tager prisen! The Sphere er en intet mindre end gigantisk, sfærisk “LED-kugle”, som er dækket med lysdioder både indvendig og udvendig.

The Sphere er placeret tæt ved det fashionable hotel The Venetian Resort, som ligger på The Strip, hovedgaden i Las Vegas. Det fascinerende bygningsværk blev tændt for første gang tirsdag aften i anledning af 4. juli-fejringen (Independence Day). Projektet blev startet af Madison Square Garden Company (MSG) i 2018, og det skal have kostet hele 2,3 milliarder dollars at opføre Sphere.

Verdens største LED-skærme – på indersiden og ydersiden

Den enorme konstruktion skal være verdens største sfæriske bygning, 112 meter høj og 157 meter bred. På ydersiden er der monteret 1,2 millioner lysdioder på størrelse med ishockeypucks, som tilsammen kan vise dynamiske billeder i en enorm skala. Vi tør slet ikke tænke på strømforbruget! Men det koster kassen at gøre sig bemærket i “Sin City”.

Og ikke nok med det: På indersiden er der også en enorm, omsluttende LED-skærm med en opløsning på 16K. Her måles skærmstørrelsen ikke i tommer, men i kvadratmeter. Nærmere betegnet 15.000 kvadratmeter. Til sammenligning er skærmen på siden af Resorts World-hotellet i Las Vegas “kun” på 9.300 kvadratmeter.

En kolossal biograf-, koncert- og underholdningsarena

The Sphere skal fungere som en futuristisk underholdningsarena, hvor der er plads til op mod 40.000 tilskuere. Her vil man efter planen både kunne se film, koncerter, e-sportsarrangementer og MMA-kampe. The Sphere har også et kolossalt, 3D-surround-højttalersystem bestående af 164.000(!) højttalere hele vejen rundt.

Annonce

Selskabet bag, Sphere Entertainment, er i fuld gang med at filme forskellige videoproduktioner, som skal vises inde i kuglen. Forestil dig IMAX og Dolby Atmos på steroider, så har du måske en fornemmelse af, hvordan dette kan lyde og føles! Der vil også være mulighed for 4D-effekter som duft og lufttryk.

En ting er sikkert, denne bygning skal vi helt sikkert tjekke ud, når vi besøger Las Vegas og CES i januar!

The Sphere åbner officielt den 29. september i år, her har U2 nemlig premiere på deres koncertshow U2:UV Achtung Baby Live at SphereTag et kig på indersiden på The Sphere sammen med U2 i videoen herunder.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

4 kommentarer til “The Sphere i Las Vegas er verdens største LED-skærm”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren