Bang & Olufsen har i længere tid antydet, at “noget stort” var på vej fra deres højttalerdivision. Først på CEDIA, hvor de var med til at lancere den trådløse overføringsstandard WiSA – og ikke mindst under et interview med Paul McCartney, hvor et par distinkte B&O-lignende højttalere kunne ses i baggrunden.
Nu får vi dem endelig ordentligt at se. Bang & Olufsen lancerede i går sin nye trådløse højttalerfamilie, bestående af gulvhøjttalerne Beolab 18, kompakthøjttalerne Beolab 17 og den trådløse subwoofer Beolab 19. Alle højttalerne er fuldt aktive med digital signalbehandling, og de har trådløs signaloverførsel med en kapacitet på op til 24bit/48kHz lydkvalitet i 7.1 kanaler.
Beolab 18
Den ikoniske højttaler Beolab 8000 eller “blyanten”, som den også blev kendt som, blev i sin tid tegnet af nu afdøde David Lewis. Hans lærling Torsen Valeur fik opgaven at designe en Beolab-model for fremtiden.
Resultatet blev Beolab 18, som har klare ligheder med 8000-modellen, men det meste er nyt. På toppen sidder en akustisk spredelinse, som er kendt fra prestigefyldte højttalere som Beolab 5 og 9. Linsen sørger for en optimal spredning af diskantfrekvensene i det horisontale plan, samtidig med at den kontrollerer den vertikale spredning og dermed reducerer lydreflektioner fra gulv og loft. Bas og mellemtone varetages af to 4″-elementer i søjlen. Hver højttaler er forsynet med 2 x 160 watt klasse D forstærkere med digitale delefiltre og rumtilpasning.
Fronten på højttaleren er også fornyet med et nyt “gitter”, bestående af 21 trælameller, som hjælper med til at give søjlehøjttaleren et mere organisk udtryk. Denne kan vælges i forskellige farver, som lys eg, sort eller hvid for at matche indretningen. Højttalerne kan desuden hænges på væggen ved at bruge en særlig vægholder i stedet for soklen.
Beolab 17
Kompakthøjttaleren i serien, Beolab 17, har et trekantet kabinet, lavet af et stykke ekstruderet aluminium. Den er beregnet på at stå på f. eks. en hylde, på stativ eller hænges på væggen. Højttaleren er tovejs med 6″ bas/mellemtone og en ¾” diskant, drevet af hver sin 160 watt klasse D-forstærker. Beolab 17 er selvfølgelig også trådløs (bortset fra strømkablet). Der sidder fire modtageantenner rundt om i kabinettet for at sikre stabile modtageforhold.
Også på Beolab 17 kan udseendet specialtilpasses. Overfladen er i børstet aluminium, mens top- og bundpanelerne kan vælges i sort eller hvid. Den grå front har en speciel overflade, som B&O kalder Broken Ice Grid. Udskiftelige stoffronter er også tilgængelige i hvid, sort og blå.
Beolab 19
Sidst, men alsolut ikke mindst, kommer Bang & Olufsens nye kanonkugle af en subwoofer. Det er en temmelig imponerende konstruktion. Danske Jacob Wagner har designet et baskabinet formet som et dodekaeder, altså en geometrisk form med 12 femkantede sideflader!
En så kompliceret form er umulig at fremstille i et stykke, derfor er Beolab 19 lavet af to sammenlimede dele. Væggene er støbt af et ekstremt stift kompositmateriale, som er 10 millimeter tykt med forstærkende “ribber” indvendig.To 8″ basenheder sidder i hvert sit kammer og drives af hver sin dedikerede basforstærker. Enhederne er modsat rettede, men spiller i samme fase for at udligne vibrationer og resonanser i det allerede meget “døde” kabinet. Rundt om elementene sidder anodiserede aluminiumsringe med dusinvis af huller, inspireret af Bang & Olufsens high-end bilstereosystemer.
Understøtter WiSA-standarden
Bang & Olufsen har i længere tid søgt efter en trådløs overføringsstandard, som er robust nok til tabsfri overføring af højopløst lyd.
Målsætningen har vært at opnå en teknisk ydelse, som ikke står lydmæssigt tilbage fra traditionelle højttalerkabler.
Valget faldt på WiSA-standarden, som er udviklet af Summit Semiconductor i Portland, Oregon USA. Bang & Olufsens ingeniører har samarbejdet tæt med Summit gennem udviklingen, og B&O er den første højttalerproducent, som tager teknologien i brug, og den kan blive meget aktuel i de kommende år.
WiSA benytter sig af 5GHz-frekvensbåndet til overføring mellem enhederne. Et frekvensbånd, som oprindelig er forbeholdt andre typer af datatrafik, men gennem såkaldt Dynamic Frequency Selection anvender systemet kanaler, som ikke er i brug, ved at “lytte” efter andre brugere, og vælge den frekvens, som er ledig.
Alle højttalerne kommunikerer over samme kanal, og hvis en af højttalerne får et modtageproblem, skifter alle højttalerne til ny kanal automatisk. Summit Semiconductor har udviklet sin egen koder/dekoder-teknik, som analyserer lydsignalet og laver fejlkorrektion, hvis der skulle mangle nogle bits i lydsignalet.
Bang & Olufsen kalder sin udgave af systemet Wireless Powerlink, hvor op til 8 lydkanaler med 24-bits lydkvalitet kan overføres tabsfrit mellem en sender/koder og en højttalermodtager. Rækkevidden er 12 meter i samme rom, men systemet er testet op til 20 meter. Maks forsinkelse mellem kanalene er 1 mikrosekund mellem hver højttaler. Det vil i praksis sige, at man kan lytte til stereo eller multikanal uden at lydbildet forskydes eller forplumres af forsinkelse.
Den trådløse sender til højttalerne sidder som udgangspunkt i et Bang & Olufsen tv, men der kommer også en ekstern sender. Beolab Transmitter 1 er beregnet til at koble de trådløse højttalere til et almindeligt tv, stereo- eller surroundanlæg. Prisen på senderen bliver ca. 3.000 kroner. Senere vil der også komme trådløse modtagere, så man kan anvende eksisterende aktive B&O højttalere.
Prøvelytning
Lyd & Billede deltog for nogle uger siden i en snigpremiere på de nye højttalerne hos Bang & Olufsen i Struer, og vi var blandt de første til at høre, hvad systemet kan udrette. Demosystemet bestod af seks Beolab 17, plus to stk. af den nye Beolab 19-subwoofer. Centerkanalen var ved den anledning et Beovision 11 tv, som også indeholder den nye trådløse sender. Vi fik lejlighed til at høre musik og se film i 7.1 kanalers-surroundlyd.
Lydgengivelsen var imponerende god, utvivlsomt godt hjulpet af de nye aktive højttalerne, men i denne omgang var det altså den trådløse overførsel, som stod i fokus, og den fungerede upåklageligt. Det var ærlig talt ikke til at høre, at højttalerkablerne var forsvundet. Lydbilledet var omsluttende og perfekt synkroniseret uden spor af lydmæssige ujævnheder eller forsinkelser. Faktisk lød det mindst lige så “timet og tilrettelagt” som et anlæg med ledning.
B&O hævder, at den trådløse overførsel skal være “rock solid” på op til 12 meters afstand. Dette fik vi selv lejlighed til at ved at at trække en Beolab 17 højttaler på en vogn hen over gulvet i demolokalet med senderen i den anden ende af lokalet. Selv på afstande over 12 meter, og med mennesker, mobiltelefoner og andet i vejen, var det ikke tegn på dropouts eller tab af lydkvalitet.
Det indtryk, som vi sad tilbage med efter lytteseancen, var derfor positivt: WiSA-systemet og de nye B&O højttalere gør det nu muligt at installere et meget kompetent 7.1 surroundsystem i eksisterende bygninger og rum, uden at måtte trække andet end strøm til højttalerne. Det åbner for mange interessante løsninger, som indtil nu har betydet kostbar installation eller visuelt udelikate løsninger. Lytteoplevelsen var en ekstra stor øjenåbner for undertegnede, som netop var blevet færdig med at trække 50 meter med relativt tykt og kostbart højttalerkabel i væggene på husets egen hjemmebiograf.
De nye Bang & Olufsen-højttalere kan købes fra november til følgende priser:
BeoLab 18: 33.990 kroner (sætpris, med sort front og vægbeslag eller fod)
Ekstra lamelfronter i eg: 7.990 kroner (sætpris)
Læs mere om Beolab 18 på B&Os egne sider
Beolab 17: 19.900 kroner (sætpris)
Læs mere om Beolab 17 på B&Os egne sider
BeoLab 19: 19.995 kroner
Læs mere om Beolab 19 på B&Os egne sider
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer