De små udvendige vægstik med strømforsyning på indersiden fungerer da okay. Men det er bare ikke sikkert, de er særlig stabile. Eller rene. Det mener i hvert fald Pro-Ject, som har skabt en kraftig og mere stabil strømforsyning.
Pro-Ject Power Box RS2 Phono er kraftig nok til at drive både en pladespiller og et phono-trin, og har strømudgange på bagsiden til begge. Så længe pladespilleren bruger en 15 V strømforsyning, kan den også tilsluttes en Pro-Ject Power Box RS2 Phono.
Når den lille boks er tilsluttet, skal en stor ringkernetransformer og et strømfilter på hele 10.000 μF sikre stabil spænding og ren strøm. Den har også indbygget overspændingsbeskyttelse og kobberafskærmning omkring transformeren.
Pro-Ject Power Box RS2 Phono fås i sort eller sølvgrå og er i handlen lige omkring nu. Prisen er angivet til 899 Euro.
Klar firbedring for mig og min Projet ps. Kan anbefales, herfra..klar og renere lyd, mest markant er roen den giver!