Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Så er Netflix kommet til landet

Som forventet åbnede Netflix op i dag, så man nu kan se et hav af film og tv-serier for 79 kroner om måneden på diverse enheder.

Skrevet af / 16/10/2012 - 16:01
Så er Netflix kommet til landet

I går kunne de svenske brugere åbne for Netflix og se tv-serier og film for en fast pris om måneden, og i dag er det så danskerne, der for 79 kroner om måneden kan streame fra et kæmpe bibliotek af både udenlandske og danske titler.

Som et ekstra tilbud og for at få en så bred kundeskare med fra begyndelsen, tilbyder Netflix deres kunder, at den første måned er komplet gratis. Derefter koster det. Dog kan man slippe helt for at betale resten af året, hvis man allerede er Spotify Premium-kunde, hvilket som bekendt koster 99 kroner om måneden – bestemt ikke et dårligt tilbud.

– Vi er stolte over at kunne bringe fremtiden til Danmark. Nu kan danskerne se gode film og tv-shows overalt, når som helst og på mange forskellige afspillere for en lav månedlig pris, fortæller medstifteren og CEO for Netflix, Reed Hastings i en pressemeddelelse.

Tjenesten vil kunne opleves på adskillige platforme som direkte på fladskærmen (Samsungs tv kun fra 2012), PlayStation 3, Xbox 360, Blu-ray-afspillere, tablets, smartphones eller direkte på computeren.

Netflix har selv bebudet at de åbner med et stort katalog af indhold, der skulle være større end ved eksempelvis åbningen på både det britiske og canadiske marked. Alle film bliver med danske undertekster og brugerfladen er ligeledes på dansk.

Danske titler
Udover de større amerikanske titler som Breaking Bad, Dexter, Walking Dead og mange andre, så er der også kommet danske titler til. Blandt andet filmene Klovn, Flammen & Citronen og Pusher 1-3 samt tv-serier som Lærkevej, Livvagterne og Ørnen. Der er også en helt sektion kun til børn, hvor Rasmus Klump, Svampebob Firkant og mange andre er perfekte her til efterårsferien.

Spørgsmålet er nu hvordan de danske udbydere vil svare igen på denne storsatsning fra amerikanerne, når Yousee åbner op for Youbio og Viaplay sætter priserne ned. Eller skal det være de amerikanske giganter som Netflix og meget snart HBO, der skal løbe med danskernes gunst?

En ting Netflix dog mangler er, ligesom i USA, premierefilmene og de nyeste sæsoner. I stedet fokuserer Netflix på et bredt indhold, og er oplagt sted at kigge hen, hvis man skal begynde på en helt ny serie med en masse ældre sæsoner eller vil se noget ældre film.

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top