Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Sådan bliver ny MacBook Air

Kommer i guld og sølv, med ny type USB-stik og med Retina-skærm. Men du kommer til at vente til 2015.

Skrevet af / 22/09/2014 - 18:39
Sådan bliver ny MacBook Air

Vi har allerede skrevet lidt om den kommende MacBook Air her og her.

Den skulle komme med samme type Retina-skærm, som vi kender fra MacBook Pro, men i 12”, og så regner vi med, at den får kraftigere processor, der skulle bringe ydelsen på niveau med førnævnte MacBook Pro.

Nu forlyder det, at Apple, for at kunne gøre MacBook Air tyndere end nogensinde, tager livet af USB-porten, som vi kender den. I stedet vil den kommende MacBook Air få USB Type C, der er en helt ny USB-standard, som dels er mindre end den aktuelle USB 3.0 og dels kan vendes både den ene og den anden, hvilket vi har skrevet om her.

Den kommende MacBook Air får heller ingen blæser – igen for at gøre den tyndere og lettere – men vil i stedet være baseret på Intels Broadwell arkitektur, hvilket skulle sikre høj ydelse uden for meget varmeudvikling.

Også det klassiske MagSafe-opladerstik kommer angiveligt til at lade livet, men rygterne melder ikke noget om, hvordan det nye stik kommer til at se ud.

MacBook Air vil komme sølv, guld og grå – hvoraf de to sidstnævnte er helt nye farver – og den skulle være klar til lancering i midten af 2015.

Kilder: jackgmarch.com, 9to5mac.com

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top