TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Sådan er FujiFilms nye kamera

FujiFilm X-E1 forener klassisk design med unik teknik og er utvivlsomt et af de fedeste nye kameraer i 2012. Vi har set nærmere på det, og du kan se billederne og detaljerne her:

Af / 24/09/2012 - 11:10
Sådan er FujiFilms nye kamera

Japanske FujiFilm er kæmpestore på optik til tv og storformat, og tidligere lavede de også optik til deres egne systemkameraer.

Siden har de udviklet kompaktkameraer med Fujinon-optik og med X-Pro1 (læs testen her), fyrede de startskuddet af for det, som er i færd med at blive et fuldt kamerasystem.

For med den nye X-E1, det sjette medlem i Fujis X-serie, har de pludselig to kameraer at tilbyde kunderne. Begge i klassen for kompakte systemkameraer, hvor X-E1 er det hidtil mindste og letteste af de to. Som vi har skrevet tidligere i vores omtale af X-E1, som du kan læse her.XE1 18 55 480x360Kameraet har integreret højopløst elektronisk søger og Sony NEX7 og Olympus OM-D som nærmeste konkurrenter og retter sig mod viderekomne fotografer, som ønsker et kompakt alternativ til spejlrefleks, uden at gå på akkord med billedkvaliteten.

Vores tid med X-E1 var begrænset, men det gav det samme solide kvalitetsindtryk, som den større X-Pro 1 gjorde, men det handy format gør selvfølgelig kameraet mere kompakt og bærbart.XE1 søker 480x301Den elektroniske OLED-søger med 2.36 megapixels opløsning er ikke lige stor som på OM-D eller NEX-7, men den er meget skarp og detaljerig.

Man kan naturligvis vælge – til dels – hvilken slags information, den skal vise og veksle mellem søger og skærm (live view) på stillbilleder og videooptagelse.XE1 skjerm 480x382Knapper og rat er placeret næsten identisk med X-Pro1, og der er ikke meget at udsætte på ergonomien. Knapperne giver et tydeligt markeret klik, og de to indstillingsrat på toppen, som minder mig om Contax G2, er i letmetal og virker vældig solide.XE1 bak 480x360Hvis man skal sætte fingeren på noget, må det være, at kunstskindet virker en smule glat, og at håndgrebet – i lighed med OM-D – ikke er så stort. En skindtaske medfølger til X-E1 som ekstraudstyr, og det har faktisk et lille, men effektivt greb integreret og gav et klart bedre greb om kameraet. Lækker var det også, specielt i cognac-farvet skind.XE1 prime 480x339Med det mindste objektiv er kameraet vældig diskret og går fint ned i en lidt rummelig jakkelomme. Eller ind i det allerede nævnte skindetui.OMD XE1 480x319Her en sammenligning mellem OM-D og X-E1 og en til:OMD XE1 topp 480x248Og endnu en:OMD XE1 front 480x200Men det måske mest interessante ved X-serien fra FujiFilm er, at de satser hårdt på ny optik til kameraerne og under vores møde med japanske ingeniører og designere fra FujiFilm, var de helt åbne overfor, at lanceringstakten på ny optik skal være høj. Og de viste os prototyper på kommende objektiver sammen med de allerede eksisterende.X serie lens lineup 480x274

Annonce

Øverst fra venstre mod højre: 35mm f1,4, 18-55mm f2,8-4,0, 50mm f1,4, 55-200mm f,3,5-4,8, 18mm f2,0, 23mm f1,4, 27mm f2,8, 10-24mm f4,0, 18-55mm f2,8-4,0, og 14mm f2,8.

De viste prototyper skal alle lanceres i 2013 og passer X-E1 og X-Pro1, som næppe forbliver de eneste modeller i X-serien.

Da kamera og mange af objektiverne ikke havde helt færdig intern software, er det vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om autofokushastighed og præcision. Med 18-55mm f.28-4.0 var fokusen hurtig, men ikke helt i OM-D hastighed, hvor hurtig skal vi naturligvis komme tilbage til i testen af X-E1. Som vi har på tryk om ikke alt for mange uger.XE1 soert 480x360Prisen på X-E1 bliver 7.499 kroner for kamerahuset, 10.499 kroner for den nye 18-55mm zoom, som købt separat vil koste 5.699 kroner.

X-E1 fakta:

  • 16.3 megapixels APS-C X-Trans CMOS billedsensor
  • EXR Processor Pro billedprocessor
  • FUJIFILM X mount (Til Fujinon XF optik)
  • Højopløst 2.36 MP OLED-søger
  • 2.8-tommers (460K punkter) LCD-skærrm
  • Integreret blitz og TTL blitzsko
  • ISO 200 –6400, kan udvides til 100, 12800, 25600 ISO
  • 0.05s udløserforsinkelse
  • Q-knap for primærindstillinger på skærm
  • Integreret råfilkonverter
  • Filmsimulering: Velvia, Astia, Provia, monokrom, Sepia, PRO Neg Std og PRO Neg Hi
  • Multieksponering og panoramabilleder
  • Auto Bracketing  (AE/ISO/DR og FS)
  • Full 1080/24fps HD-video
  • Indgang for mikrofon og kabeludløser
  • Cirka 350 eksponeringer per opladning
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nu med 50 GB indbygget lagerplads

Strippet for farver

Forklædt reportagekamera

Lander i din hånd

Skarpere billeder og hurtigere skudkadence

Nyt budgetkamera fra Fujifilm

Endelig har Leica gjort det

Bringer dig endnu tættere på

GoPro MAX2: 8K hele vejen rundt

Actionkamera mindre end en tændstikæske

Kompakt og let telezoom

Forbedret budgetdrone