Kombinationen af smartphones og streaming-tjenester har hurtigt gjort trådløse lydsystemer populære. Hidtil har Sonos været stort set enerådende på området, men vil de store elektronikgiganter være med i legen.
Samsung Multiroom er et musiksystem, hvor brugeren selv vælger antallet af højttalere efter behov. Ved lanceringen findes to modeller: M7 og den noget mindre M5. Begge fås i sort og hvid. Systemets hjerne er en hub, der helt enkelt forbindes til en router for derefter at skabe et netværk, hvor den trådløst kommunikerer med højttalerne.
Med flere højttalere kan du vælge mellem at spille forskellige sange i forskellige rum, samme sang i alle rum, eller én sang i ét rum. Højttalerne kan desuden anvendes som normale Bluetooth-højttaler, hvor man kan afspille musik fra sin smartphone via Bluetooth og NFC-parring.
Højttalerne styres via en app på smartphone eller en tablet, hvor man kan kontrollere volumen, valg af nummer og valg af højttaler. Fra samme app styres også flere forskellige streaming-tjenester, herunder Spotify Connect (som kommer med en opdatering i juni).
De nye højttalere kan samarbejde med en række af Samsung egne produkter, som smart-tv, udvalgte soundbars, hjemmebiografsystemer og blu-ray-afspillere. Man kan dog stadig vælge at bruge andre mærker ved hjælp af Samsung Link Mate, så længe de understøtter WiFi.
Samsung Multiroom er i butikkerne nu. M7 koster 2.990 kr, M5 fås til 2.290 kr, hub’en til 449 kr og Link Mate koster 2.600 kr.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer