Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

nyhed

Sennheisers nye flagskib

Glas, mikrofiber og kunstlæder er nogle af ingredienserne i de nye hovedtelefoner.

Skrevet af / 11/01/2018 - 13:44
Sennheisers nye flagskib

De store, åbne ørekopper på Sennheisers næsten legendariske HD800 er med til at give hovedtelefonerne den åbne og vægtløse lydgengivelse. Men åbne ørekopper passer ikke til alle. Sennheiser HD 820 er svaret til dem, der elsker lyden af HD 800, men gerne så dem i lukket version.

Det nye flagskib ser umiddelbart ud til at have åbne ørekopper, men det, du ser på billederne, er buet glas, der giver indblik i det indmaden. Glasset er Gorilla Glass, af samme type, som bruges på dyre mobiltelefoner, og det er meget ridsefast.

Foto: Sennheiser

 

Ørepuderne er bedre end på HD 800. Her er de lavet af en kombination af syntetisk læder og mikrofiber, hvilket giver bedre tætning og komfort.

HD 820 har også et 4,4 mm Pentaconn-stik af samme slag som det, man finder på HD 660S. Det bruges til balanceret tilslutning på forstærkere med den mulighed. For eksempel Sennheisers egen HDVD 800.

HD 820 er kan først købes til sommer, og prisen er sat til 2.399 euro (18.000 kroner).

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top