Når vi taler om luftforurening og behovet for luftrensere, er det ofte partikler fra industri og trafik, vi taler om. Partikler, som er relativt lette at slippe af med via højeffektive HEPA-filtre. Men kvælstofdioxid (NO2) er også en stor synder, der forårsager nedsat lungefunktion, astma, risiko for luftvejsinfektioner hos børn og en formodet kræftrisiko. Det er ikke så let at slippe af med.

Dette års De-NOx luftrensere fra Dyson har forbedrede filtre med aktivt kul, som opfanger 50 procent mere NO2. Det er især vigtigt, hvis du bor i en by eller i nærheden af en større vej, hvor biltrafikken er den dominerende forureningskilde. Ved høje niveauer kan det ud over åndedrætsproblemer, især hos astmatikere, også føre til hjerte- og lungesygdomme.
Ligesom tidligere modeller fjerner luftrenserne også 99,95 procent af de ultrafine partikler fra luften, partikler, som ellers ville trænge ned i lungerne og ud i blodbanen. Der er de forbundet med hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Desuden fjerner det aktive kulfilter lugte og gasser og nedbryder formaldehyd.
Begge De-NOx-modeller kan styres fra Dyson-app’en, som giver løbende information om luftkvaliteten og grafer over, hvordan den har været. Du kan selv indstille luftstrømmen og den ønskede luftfugtighed eller lade apparatet regulere det automatisk. Der medfølger også en fjernbetjening, hvis du ikke orker at betjene den fra din mobiltelefon.

Dyson Purifier Humidify+Cool De-NOx har også en indbygget luftfugter. Ved hjælp af ultraviolet lys fjerner den 99,9 % af de bakterier, der kan have dannet sig i vandtanken.
Pris og tilgængelighed
Dyson Purifier Cool PC2 De-NOx koster 5.220 kroner.
Dyson Purifier Humidify+Cool De-NOx koster 5.960 kroner.
Begge er tilgængelige nu på Dysons hjemmeside og hos forhandlere.